BMW solgte flere elbiler i 2024 end Audi og Mercedes tilsammen

BMW solgte globalt i 2024 13,5 % flere elbiler end i året forinden. Alt i alt solgte BMW flere elbiler end Audi og Mercedes-Benz tilsammen.

BMW solgte flere elbiler i 2024 end Audi og Mercedes tilsammen

Det er godt gang i salget af elbiler hos den tyske producent BMW, hvor de to nærmeste konkurrenter fra samme land kæmper en hård kamp.

BMW solgte globalt 368.475 elbiler, hvilket er en fremgang i salget på 13,5 % sammenligned med året før. Hos Audi og Mercedes-Benz gik det den forkerte vej i 2024, hvor førstnævnte solgte 8 % færre elbiler end året forrinden.

Mercedes-Benz og Audi har hver især solgt 185.059 og 164.000 elbiler, som regnet sammen giver 349.060 kr. Det betyder dermed, at BMW har formået at levere flere elbiler i 2024 end Mercedes-Benz og Audi sammen kunne præstere.

Se også: Se alle elbiler fra BMW her

Perspektivering

BMW har været hurtige i overgangen til elbiler, men har samtidig formået at tilbyde både brændstof-, plug-in og elbilvarianter af deres sortiment – det er gjort muligt med fleksible platforme, som samtidig øger produktionshastigheden.

Til sammenligning har Mercedes-Benz og Audi satset på nyudviklede platforme kun til elbiler, hvilket har medført længere udviklingstider og en langsommere introduktion af nye modeller.

Dertil har BMW mange forskellige elbiler på markedet og dækker derfor mange behov og kundesegmenter. I øjeblikket har BMW syv elbilmodeller på markedet i Danmark med priser fra 374.900 kr. (BMW iX1).

BMW lancerer senere i år næste generation af elbiler (Neue Klasse), hvor de lover store forbedringer i effektivitet, rækkevidde, opladningshastighed, infotainmentsystem og ikke mindst nyt designsprog. Der er altså en reel mulighed for, at BMW øger afstanden ned til de tyske konkurrenter.

Den næste store elbillancering fra BMW er den nye BMW iX3, der præsenteres senere i år.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler
Nyt om kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027