Xpeng på vej med sedanen P7 Ultra – se første billeder
Xpeng er på vej med en ny sedan, som ifølge kinesiske kilder har kodenavnet E29, og som menes at få navnet Xpeng P7 Ultra. Xpeng søgte nemlig i februar om at få navnet varemærkebeskyttet.
Mediet CnEVPost har for nylig spottet en camoufleret udgave af sedanen, som har en meget skrånende taglinje og væsentligt skarpere linjer, end vi har set fra hidtidige elbiler fra Xpeng.
The video of the #XPeng E29 camouflaged vehicle https://t.co/nhZ2fiH9KQ pic.twitter.com/jLD4Hmsvo5
— ThinkerCar (@thinkercar) March 25, 2025
Ifølge kilder vil det være en kraftigere drivlinje bestående af to motorer og formentlig firehjulstræk, som bliver elbilens vigtigste salgsargument – deraf navnet P7 Ultra. ”Ultra” er en udbredt betegnelse i Kina, som anvendes i elbiler med høj ydeevne.
Flere har forsøgt at lave renderinger på baggrund af de lækkede billeder, men de kan afvige meget fra det endelige design, idet detaljer som lygter og mange designlinjer er rent gætværk.
Det forlyder, at Xpeng P7 bliver afsløret i løbet af næste måned.
Se også: Se alle elbiler fra Xpeng i Danmark
Xpeng P7 Ultra bliver vild – men kommer den til Danmark?
En ny sedan fra Xpeng med høj ydeevne kan blive et interessant bud på en højtydende elbil med fremragende køreegenskaber, der tiltaler mange kinesere, som ikke kan få hestekræfter nok.
Det er nu ellers ikke, fordi den nuværende Xpeng P7 ikke er en hurtig elbil. P7 fås med en ydeevne på op til 348 kW (424 hk), hvor 0-100 km/t er klaret på 4,1 sek.
Xpeng E29 Prototype Spotted in Road Testing
The heavily camouflaged Xpeng E29 has been seen undergoing dynamic road tests. As anticipation builds for Xpeng’s upcoming model, spy shots suggest it could feature a sleek design and advanced smart driving capabilities.#Xpeng… pic.twitter.com/YOyyNt8S9C
— DriveGreenLiveGreen (@DriveGreen80167) March 27, 2025
Xpeng P7 Ultra vil formentlig have tekniske præstationer, der overgår dette, og dermed bliver prisen nok også over de 500.000 kr., hvis den overhovedet kommer til Danmark. Det er nemlig ikke sikkert, da sedanen Xpeng P7+, som blev annonceret i Kina i oktober, endnu ikke er lanceret i Europa.
Til gengæld har Xpeng planer om at introducere den luksuriøse minibus X9 i Europa og Danmark. Det indikerer, at Xpeng ikke begrænser de mere luksuriøse og højtydende biler til hjemlandet.
Jo højere ydeevnen og prisen bliver, desto mindre bliver målgruppen for bilen, så forvent ikke, at Xpeng P7 bliver en elbil, der kravler til tops på salgslisterne. Til det har Xpeng SUV’en G6 og den kommende SUV, G7. Xpeng har også den fordel, at producenten er en af få kinesiske bilmærker, som danskerne gider at købe.
Se også: Sammenlign alle elektriske sedaner
Alternativer til Xpeng P7 Ultra
Xpeng P7 Ultra kommer til at blive et spændende alternativ til flere højtydende sedaner i Danmark, herunder:
- Tesla Model 3 Performance: Pris fra 469.210 kr. Bedømmelse: 81/100 (virkelig god)
- BYD Seal Excellence: Pris fra 995 kr. Bedømmelse: 77/100 (god)
- Hongqi EH7 Performance: Pris fra 499.990 kr.
I Kina kommer Xpeng P7 Ultra også til at konkurrere mod et spændende udvalg af elbiler i Kina. Da vi ikke kender ydeevnen på P7 Ultra, er det svært at fremhæve direkte konkurrenter. Det kan dog være sedaner som Xiaomi SU7 Max, Zeekr 007 og IM L7.
Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Billigste elbiler i Danmark