Jaecoo J5 og Omoda 5: To elbiler fra Chery kommer til Danmark
Kinas fjerdestørste bilproducent Chery Automobile lancerer to nye bilmærker i Danmark: Jaecoo og Omoda. Det er Cherys andet og tredje mærke, der kommer til Danmark, efter premiummærket Exlantix.
Mens Wismo Group står for importoren af Exlantix, er det Nic Christiansen Gruppen, der skal importere biler fra Jaexoo og Omoda. Begge mærker lægger ud med at lancere én elbil, som kommer til salg i Danmark i august.
Se også: Priser, specifikationer og rygter om Omoda E5
Omoda E5: Billig kompakt SUV med langsom opladning
Den første elbil fra Omoda bliver den kompakte SUV Omoda E5 med en længde på 4,4 meter, en akselafstand på 2.630 mm og et bagagerum 380 liter.
Den er udstyret med en enkelt motor med forhjulstræk og en ydeevne på 150 kW (204 hk). Tophastigheden er 172 km/t, og 0-100 km/t tager 7,6 sek.
Omoda E5 har et 61 kWh LFP-batteri med en WLTP-rækkevidde på 430 km. DC-opladningen er begrænset til maksimalt 80 kW (10-80 % på 45 min.). Ikke imponerende.
Den nye elbil ser umiddelbart veldesignet ud og har et designsprog, der gør lidt væsen af sig med skarpe linjer og lidt attitude uden dog at være alt for særpræget.
Indvendigt sidder to kurvede 12,25 tommer HD-skærme, og infotainmentsystemet har Android Auto og Apple CarPlay. Byggekvaliteten og kabinens indretning ser umiddelbart ganske fornuftig ud taget dens prisleje i betragtning.
Omoda E5 er allerede tilgængelig i Storbritannien, hvor den koster 33.055 pund. Vi taler altså samme pris i Storbritannien som på elbiler som Kia EV3 Standard Range, Opel Mokka Electric, Skoda Elroq 60, Volvo EX30 Single Motor, Renault Megane E-Tech Electric og Peugeot e-2008. Vi forventer derfor en skarp pris omkring 225.000 kr.dder en 13,2 tommer infotainmentsk
Efter lanceringen af Omoda E5 kommer den mindre og billigere Omoda 3.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Jaecoo J5: SUV med offroad-inspireret design
Det andet bilmærke fra Chery Automobile, Jaecoo, er meget nyt. I 2023 blev det skabt med henblik på at øge eksporten fra Kina.
Jaecoo er et lidt dyrere mærke med fokus på SUV’er med luksuriøst, off road-inspireret design og avanceret teknologi. Første elbil fra Jacoo i Danmark er SUV’en Jaecoo J5, som måler knap 4,4 meter i længden og har en akselafstand på 2.620 mm.
Mekanikken minder meget om i Omoda E5: et 61 kWh LFP-batteri med en rækkevidde på 400 km og en 150 kW (204 hk) elmotor med forhjulstræk. Trods det offroad-insirerede design er firehjulstræk ikke en mulighed.
Indvendigt sidder en 13,2 tommer infotainmentskærm og en 8,9 tommer førerskærm.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Vil være Kinas største i Europa – men får det svært
Chery Automobile har store ambitioner for Europa. Producenten vil være den største kinesiske bilproducent i Europa. Der er dog lang vej, for i 1. kvartal 2025 har det samlede salg af Chery Automobiles bilmærker i Europa kun kunnet række til en 31. plads.
Selv om Danmark er et lille elbilmarked, er det ikke desto vigtigt at vigtigt og nødvendigt marked at opnå succes i, da Danmark er det land, der er længst fremme i omstillingen til elbiler – bortset fra Norge.
Er prisen knivskarp, er der altså mulighed for at sælge mange elbiler herhjemme – noget som en flot garanti kan bidrage til. Elbiler fra Omoda og Jaecco har en fabriksgaranti på 7 år eller 150.000 km, alt efter hvad der kommer først. Dertil en batterigaranti på 8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først. Det fås altså ikke meget bedre. Se garantien på alle elbiler.
Vi tvivler dog kraftigt på, at hverken Omoda eller Jaecoo bliver nogen stor succes i Danmark. Danskerne har talrige gange vendt kinesiske biler skulderen – til trods for ellers konkurrencedygtige priser. Kun BYD, Xpeng og MG har nogen succes i Danmark, mens mange andre af de kinesiske mærker lader til at give et noget halvhjertet forsøg på at opnå succes herhjemme.
Der skal altså mere til end en god pris, fornuftig byggekvalitet og et godt udvalg af udstyr til, og om Chery kan tilbyde dette, er vi ikke helt overbevist om.
Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet
Alternativer til Omoda E5 og Jaecoo J5
Omoda E5 skal konkurrere med det stigende antal kompakte SUV’er til 200.000-250.000 kr. Her finder vi billige SUV’er som:
- Opel Frontera Electric
- Citroën ë-C3 Aircross
- BYD Atto 2
- Toyota Urban Cruiser
- Hyundai Kona Electric
- Kia EV3
- Skoda Elroq
Den omtrentlige pris på den dyrere Jaecoo J5 kender vi endnu ikke, så dens direkte konkurrenter er endnu for tidligt at pege på.
Se også: Se alle SUV’er i Danmark
Perspektivering
Er du forvirret over alle de kinesiske bilproducenter, og hvilke mærker de ejer? Se et komplet overblik over, hvilke kinesiske bilmærker der ejer hvem.
Er du ikke til elbiler fra Kina? Se en komplet liste over alle elbiler, der ikke er fra Kina. Vil du kun købe en elbil fra Europa, kan du også se vores liste over alle elbiler fra Europa.
Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Se priser på Danmarks billigste elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler