Kia med skarp pris på minibussen PV5
Kia er nu klar med danske priser på minubussen PV5, som er et meget lovende alternativ til den populære Volkswagen ID. Buzz – og så er den meget billigere.
Se også: Priser på alle elbiler fra Kia i Danmark
Kia PV5 Passenger er Danmarks billigste elektriske minibus
Kia har nu afsløret en dansk pris for deres første elektriske minibus, der skal tage kampen op mod elbiler som Volkswagen ID. Buzz, og senere hen andre store syv personers elbiler.
Kia PV5 Passenger vil i Danmark få en pris fra 279.999 kr., hvilket er meget billigere end Volkswagens ID. Buzz, som koster fra 394.995 kr.
Dog er det mest fair at sammenligne med Kia PV5 Long Range med det store batteri, som bedre kan matche rækkevidden i basismodellen af Volkswagen ID. Buzz.
Kia PV5 Long Range koster fra 309.999 kr., hvilket er knap 85.000 kr. lavere end ID. Buzz.
Kia PV5 kommer i tre udstyrsvarianter: Access, Prestige og Upgrade. PV5 Passenger forventes at lande i Danmark i november, oplyser Kia.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Kia PV5 Passenger
Specifikationer på Kia PV5 Passenger
I første omgang er Kia PV5 Passenger en minibus med fem siddepladser, rummelig kabine og stort 1.320 liters bagagerum. Senere følger der varianter med siddepladser til seks og syv personer.
Den skarpe pris på Kia PV5 Passenger er blandt andet muliggjort af et lille batteri i basismodellen på 51,5 kWh, som giver den en rækkevidde på 295 km. Med det store batteri på 71,2 kWh sniger rækkevidden sig op på 412 km.
I modsætning til nogle andre elbiler fra Kia er PV5 på en 400 volt platform, og har dermed ikke ultrahurtig lynladning. Dog kan den lynlade fra 10-80 % på under 30 minutter.
Den er dertil den første Kia med et helt nyt infotainmentskærm og infotainmentsystem med Android Automotive, der ligner en stor opgradering. Det understøtter OTA-opdateringer.
Basismodellen Kia PV5 Access har en rigtig fin udstyrspakke, som de fleste vil være tilfredse med. I topmodellen Upgrade tilføjer lækre ting som elektriske skydedøre, blind vinkel kamera, 360-graders kamera og el-justerbare, ventilerede forsæder.
Kia PV5 ligner umiddelbart et hit, men vi er meget spændte på, hvad Kia fremstryller af pris for en 7-personers udgave med det store batteri, som sandsynligvis er den variant, som flest er interesserede i.
Se også: Alle elbiler i Danmark med plads til syv personer
Perspektivering
Den nye Kia PV5 Passenger ser lovende ud – specielt når den lanceres som i 7-personers elbil. Her er det slet ikke umuligt, at Kia PV5 kan blive den billigste på markedet.
De billigste elbiler med siddepladser til syv personer lige nu er:
Med en pris fra 279.999 kr. er det meget sandsynligt, at Kia PV5 med syv sæder bliver billigere end Peugeot e-5008, som lige nu koster fra 344.990 kr.
Se også: Stor test: Bedste elbiler med plads til syv personer
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027