VW ID. Cross Concept: Her er T-Cross som elbil

Ved bilmessen IAA Mobility i München har Volkswagen løftet sløret for den lille SUV, ID. Cross Concept, som danner grundlaget for den elektriske ID. Cross, der lanceres i 2026.

VW ID. Cross Concept: Her er T-Cross som elbil

En af verdens største bilmesser, IAA Mobility, foregår i disse dage, og i den anledning har Volkswagen annonceret en ny konceptbil: ID. Concept Cross, som er en forsmag på den kommende ID. Cross, der lanceres i efteråret 2026 som en elektrisk udgave af Volkswagen T-Cross.

Rækkevidden på 420 km er tilstrækkelig i en bybil i dag, men er rækkevidden også konkurrencedygtig, når ID. Cross lanceres i efteråret 2026?

Læs mere om den nye bybil og se også de bedste alternativer til Volkswagen ID. Cross.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen

Lille SUV med 420 km rækkevidde og 1.200 kg trækkraft

Volkswagen ID. Cross Concept er en lille SUV i bybilklassen, der lanceres i 2026. Som navnet “Cross” antyder, er der tale om en elektrisk udgave af den nuværende minibil T-Cross.

Volkswagen ID. Cross Concept bygger på den nye MEB+-platform med forhjulstræk, 155 kW (211 hk) og op til 420 km rækkevidde (WLTP). Designet følger Volkswagens nye “Pure Positive”-designfilosofi med fokus på enkelhed, sympati og tidløshed.

Konceptbilen måler 4,16 meter i længden og matcher dermed T-Cross i størrelse, men tilbyder rummeligt interiør med lounge-præg, et bagagerum på 450 liter samt 38 liter under bagsædet og et frunk på 25 liter.

Indvendigt finder man en førerskærm bag rattet og en 13 tommer infotainmentskærm, som begge mest af alt ligner to tablets plantet på instrumentbrættet.

En glædelig nyhed for mange, der kører med trailer eller campingvogn, er, at Volkswagen ID. Cross kan trække op til 1.200 kg på krogen. Det er en væsentligt opgradering sammenlignet med eksempelvis ID.3, som slet ikke må trække noget.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Konkurrencedygtig rækkevidde nu, men hvad med om et år?

Volkswagen ID. Cross er en elbil, som går en lys fremtid i møde. Elbilen har et nydeligt design med en hjemlig kabine, og med den rette pris, ser vi for os, at ID. Cross kan komme til at ligge ganske flot på salgslisterne i Danmark. Der er brug for flere billige elbiler, og da to tredjedele af alle solgte elbiler i Danmark er SUV’er, ligner ID. Cross opskriften på en succes.

Det springende punkt for, hvorvidt Volkswagen ID. Cross bliver en succes, er naturligvis prisen. Vi forventer, at den kommer til at blive en tand dyrere end ID. Polo, så en pris omkring 220.000 kr. vil nok være at forvente.

Lykkes Volkswagen med at lancere ID. Cross til under 220.000 kr., er den et fremragende bud på en europæisk produceret billig og lille SUV. Det bliver dog interessant at se, om dens rækkevidde på op til 420 km forbliver konkurrencedygtig i efteråret 2026. Batteriteknologien er under hastig udvikling, og derfor vil der komme rigtig mange gode alternativer i mellemtiden, som formentlig vil slå ID. Cross på rækkevidde i forhold til prisen.

Se også: Sammenlign alle SUV’er

Bedste alternativer til Volkswagen ID. Cross

Volkswagen ID. Cross er en lille SUV i bybilklassen, der måler 4,16 meter i længden og dermed er den i direkte i konkurrence med et stigende antal små SUV’er til omkring 200.000 kr. på markedet:

Vi forventer, at den kommende Volkswagen ID. Cross får en kvalitet og pris, der giver den en konkurrencedygtig bedømmelse i samme leje som de bedste nuværende alternativer.

Vi anbefaler:
Alle elbiler i bybilklassen
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test