BYD-hypercar kommer til Europa, men ingen vil købe den
Kinesiske bilproducenter er i disse måneder på fremmarch i Europa. En af dem er BYD, som i 2027 introducerer sit absolut mest luksuriøse bilmærke, Yangwang.
Trods vanvittig ydeevne og en pris, der er under det halve af en Ferrari eller Lamborghini, vil ingen købe den – alene fordi det er en BYD.
Læs mere om, hvorfor BYD Yangwang U9 får det svært i Europa.
Se også: Specifikationer og billeder af Yangwang U9
BYD Yangwang U9 med 1.300 hk kommer til Europa
Den elektriske BYD-hypercar, Yangwang U9, kommer til Storbritannien i 2027.
Yangwang U9 er en bemærkelsesværdig elbil, som har hele 1.300 hk og klarer 0-100 km/t på under 2 sekunder. Den er samtidig kommet i en særlig baneoptimeret variant med over 3.000 hk, der har opnået en vanvittig tophastighed på 472 km/t.
Den almindelige Yangwang U9 koster 1,68 mio. yuan i Kina – altså under det halve af en Ferrari eller Lamborghini.
BYD vil indtage Storbritannien med både Yangwang i 2027 og premium-mærket Denza i 2026, fordi landet ifølge bilproducenten er et af de førende lande inden for premiumbiler. En lancering i Storbritannien gør en lancering i EU, herunder Danmark, mere sandsynlig, men det er endnu uvist, om Yangwang U9 kommer til Danmark.
Se også: Alle elbiler fra BYD
BYD matcher Ferrari på fart, men ikke på image
BYD’s største trumfkort er den ekstremt lave pris i forhold til tilsvarende hypercars takket være en god portion kinesisk statsstøtte. Til gengæld mangler BYD et stærkt brand, og i hypercar- og luksusklassen har netop brandet og de mange metaværdier, som knytter sig til det, enorm betydning.
Selvom Yangwang U9 på specifikationer og præstationer overgår de fleste andre elektriske og fossildrevne hypercars og samtidig koster markant mindre, er det næppe en bil, som købere af Ferrari, Lamborghini, Porsche, McLaren, Koenigsegg eller Bugatti vil overveje – ganske enkelt fordi den kommer fra BYD i Kina.
Det er en væsentlig udfordring, som kræver, at BYD over de næste mange år formår at opbygge et stærkere brand, der kan matche de ypperste på markedet. Øvelsen er svær, men BYD har størrelsen og de økonomiske muskler til, at det ikke er en helt umulig opgave.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Elsker du høj fart og hurtig acceleration? Se alle de hurtigste elbiler i Danmark.
Høj hastighed og en hurtig acceleration behøver ikke at være dyrt. Se de elbiler med flest hestekræfter i forhold til prisen.
Vi anbefaler:
Sammenlign alle elektriske sportsvogne
Priser på Danmarks billigste elbiler
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den