Kia vil lave elbiler til ethvert behov
Ny dag – ny elbil lanceret. Nu vil Kia vil revolutionere markedet for taxier med den nye PV5 Taxi, der er skræddersyet til taxikørsel.
Med Kias PBV-biler vil den sydkoreanske bilproducent udfylde alle hullerne i elbilmarkedet, så du kan finde en elbil til ethvert behov.
Se også de bedste alternativer til Kia PV5 Passenger, som taxi-udgaven bygger på.
Se også: Priser, billeder og specifikationer på Kia PV5
Kia PV5 Taxi: Ny el-minibus skræddersyet til taxikørsel
Den nye Kia PV5 Taxi er en minibus i mellemklassen, som er baseret på den eksisterende PV5 Passenger, der allerede kan købes i Danmark. Den er endnu en elbil i den voksende portefølje af PBV-biler (Platform Beyond Vehicle) fra Kia.
Taxi-udgaven har et 71,2 kWh batteri (Long Range) og en rækkevidde, der efter WLTP-normen svarer til cirka 390 km – altså lidt kortere end de 412 km, som PV5 Passenger Long Range kan køre.
Det særlige ved Kia PV5 Taxi er, at den er skræddersyet til taxikørsel. Derfor kommer den med beskyttelsesmåtter, USB-porte til alle passagerer, fodstøtte til føreren, skydedøre og et nyt ”All-in-One Display 2”-infotainmentsystem, der integrerer taxifunktioner i Kias infotainmentsystem.
I Sydkorea koster Kia PV5 Taxi præcis det samme som PV5 Passenger. Det betyder, at hvis PV5 Taxi skulle komme til Danmark, vil den formentlig koste omkring det samme PV5 Passenger i Long Range-udgaven: Altså 309.999 kr. Det er endnu uvist, om Kia PV5 Taxi kommer til Danmark og i så fald hvornår.
Der er endnu flere spændende Kia PV5-varianter på vej, herunder en model med åbent lad, en Cargo-udgave med kølerum, en luksusudgave og endda en autocamperversion.
Se også: Alle elbiler fra Kia
Kia PV5 udfylder alle hullerne i elbilmarkedet
Kia PV5 er en yderst interessant elbil, som Kia ser ud til at have store ambitioner med – og vi har store forhåbninger til elbilen, der med sin fleksible PBV-platform kan fungere som minibus, varebil, taxi, autocamper, ladvogn og alt derimellem.
Med Kia PV5 udfylder Kia adskillige huller i markedet for elbiler. For eksempel er det komplet umuligt at finde en elektrisk autocamper eller kørestolsvenlig elbil – begge dele noget, som Kia vil gøre noget ved med PV5.
Med PV5 bliver de fleste særlige behov dækket, og mindre interessant bliver det ikke af, at PV5 er billig. Med en startpris på 279.999 kr. for Passenger-udgaven i Danmark er den markant billigere end den direkte konkurrent, Volkswagen ID. Buzz, men til gengæld er rækkevidden heller ikke nær så lang.
De mange unikke varianter, som Kia PV5 lanceres i, giver Kia et forspring, for vi har endnu ikke set et lignende tiltag fra nogen anden producent. Derfor kan det også kun gå for langsomt med at få introduceret de nye varianter.
Desværre ser Kia ikke ud til at have så travlt, hvis man går og håber på en større udgave af PV5 Passenger. Kia PV7 ventes først at komme i 2027, mens en endnu større PV9 først skulle komme i 2029. Det vil dog i mellemtiden blive muligt at få PV5 med både seks og syv sæder.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Alternativer til Kia PV5 Passenger
Kia PV5 Passenger, som taxi-udgaven er baseret på, er en minibus i mellemklassen. Der findes flere gode alternativer til Kia PV5 Passenger:
- Volkswagen ID. Buzz Kort
Pris: Fra 389.995 kr.
Bedømmelse: 76/100 (god)
- Volkswagen ID. Buzz Lang
Pris: Fra 419.995 kr.
Bedømmelse: 76/100 (god)
- Volkswagen e-Caravelle
Pris: Fra 437.900 kr.
Bedømmelse: Endnu ikke bedømt
Vi anbefaler:
Se alle minibusser
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027