Er helårsdæk eller sommerdæk og vinterdæk billigst?

Er det billigst at vælge helårsdæk eller sommerdæk og vinterdæk? Vores beregninger viser, at helårsdæk er billigere end sommer- og vinterdæk (sæsondæk).

Er helårsdæk eller sommerdæk og vinterdæk billigst?

Danskerne anskaffer hele tiden nye biler, men hver gang rejser spørgsmålet sig: Er det billigst med helårsdæk eller sommerdæk og vinterdæk? Se hvilken dækløsning der er billigst.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Helårsdæk er billigere end sommer- og vinterdæk

Uanset om man køber eller leaser en ny bil, står de fleste danskere over for valget: Skal man vælge helårsdæk, der kan bruges hele året, eller gå med det klassiske set-up med sommerdæk og vinterdæk (sæsondæk) og to årlige hjulskift?

Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, men hvis prisen er den vigtigste faktor for dig, er det billigst at vælge helårsdæk. Det viser en beregning, som Mobilsiden.dk har lavet.

I regnestykket kigger vi på de samlede omtrentlige omkostninger over en fireårig periode ved enten at køre med helårsdæk eller sommerdæk og vinterdæk (sæsondæk) med et gennemsnitligt kørselsforbrug på 15.000 km om året.

Vores beregninger viser, at det koster mellem 2.600 og 2.900 kr. om året at køre med helårsdæk.

Vælger man at køre med sommerdæk og vinterdæk, koster det mellem 2.650 og 3.650 kr. om året.

Vil du have den billigste dækløsning til din bil, kan det altså over tid bedst svare sig at køre med helårsdæk.

Nye dækregler

Vær opmærksom på de nye dækregler, der trådte i kraft 1. juli 2025. De kan betyde, at du risikerer at køre med ulovlige dæk. Læs mere om de nye regler for vinterdæk i Danmark.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Hvad koster det at køre med helårsdæk?

Et sæt helårsdæk i god kvalitet koster omkring 4.000 kr. og holder typisk til cirka 35.000 km.

Med et gennemsnitligt kørselsforbrug holder et sæt helårsdæk i godt 2 år. Over fire års ejerskab/leasing skal man derfor bruge to sæt helårsdæk, hvilket giver en udgift til dæk på cirka 8.000 kr.

De fleste biler leveres på sommerdæk. Derfor skal der laves et indledende dækskift til cirka 1.200 kr. Leases bilen, skal der typisk igen laves et dækskift ved aflevering, fordi mange leasingbiler skal afleveres på sommerdæk. Der skal også foretages et dækskift, når det første sæt helårsdæk skal udskiftes.

Det giver yderligere 2.400-3.600 kr. i udgifter til 2-3 dækskift i løbet af de fire år.

Set over fire år koster det i alt mellem 10.400 og 11.600 kr. at køre med helårsdæk svarende til 2.600-2.900 kr. om året.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Hvad koster det at køre med sommer- og vinterdæk (sæsondæk)?

Vælger man at køre med sæsondæk, betyder det, at man kører på sommerdæk i sommerhalvåret og vinterdæk i vinterhalvåret. Det kan gøres på to forskellige måder:

  • Sommerdæk på originale fælge og vinterdæk på et ekstra sæt fælge med to årlige hjulskift
  • Sommerdæk og vinterdæk på bilens originale fælge med to årlige dækskift

Sommerdæk på originale fælge og vinterdæk på ekstra fælge

Sommerdæk er inkluderet med bilen og koster ikke ekstra. Et sommerdæk har en holdbarhed på 8 år og skal derfor ikke udskiftes i løbet af de 4 år.

Der skal købes et ekstra sæt fælge og vinterdæk. Stålfælge koster cirka 1.000 kr. per stk. og alufælge cirka 2.000 kr. per stk. Det er mellem 4.000 og 8.000 kr. i udgifter til fælge alt efter fælgtype og kvalitet. Dertil kommer montering af vinterdæk på fælge til cirka 600 kr.

Vinterdæk af høj kvalitet koster cirka 1.000 kr. per dæk – altså 4.000 kr. i alt. Prisen varierer alt efter størrelse og dimensioner. Vinterdæk har en holdbarhed på 6 år og skal derfor ikke udskiftes i perioden.

Der skal i løbet af fire år betales for i alt otte hjulskift. Et hjulskift koster cirka 250 kr. Det er i alt 2.000 kr.

Efter 4 år er den samlede pris for at køre med sommer- og vinterdæk på hvert sit sæt fælge mellem 10.600 og 14.600 kr. svarende til mellem 2.650 og 3.650 kr. om året.

Sommerdæk og vinterdæk på bilens originale fælge

Ønsker du at køre med bilens originale fælge hele året rundt, kræver det, at der foretages to årlige dækskift. Dækskift inkl. afbalancering to gange årligt i fire år koster cirka 9.600 kr. Med i prisen er ikke inkluderet eventuel dækopbevaring/dækhotel.

De sommerdæk, som en bil leveres med, holder i hele den fireårige periode, som vi kigger på i denne beregning. Der skal indkøbes vinterdæk, som koster cirka 1.000 kr. per dæk – altså 4.000 kr. i alt. Prisen varierer alt efter størrelse og dimensioner. Vinterdæk har en holdbarhed på 6 år og skal derfor ikke udskiftes i perioden.

Efter 4 år er den samlede pris for at køre med sommerdæk og vinterdæk på bilens originale fælge cirka 13.600 kr. svarende til mellem 3.400 kr. om året.

Perspektivering

Er du på udkig efter nye dæk til din bil? Find de bedste bildæk i vores top 5-guides til de absolut bedste helårsdæk, absolut bedste sommerdæk og absolut bedste vinterdæk.

Overvej også en løsning som Rubberduck, hvor du slipper for besværet med at skulle købe dæk selv og i stedet lejer vinterdæk til attraktive priser.

Vi anbefaler:
Billigste elbiler i Danmark
Sammenlign alle elbiler
Find billig leasing på elbil fra Hyundai
Enkel og billig opladning af elbil med ladeboks