Så meget rækkevidde taber elbiler om vinteren
Vinteren rammer elbilers rækkevidde hårdt. Test fra ADAC og NAF viser, at mange elbiler mister op mod halvdelen af rækkevidden i frostvejr, mens enkelte elbiler næsten holder, hvad de lover – se elbilers rækkeviddetab om vinteren og få råd til at øge rækkevidden.
Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed
Hvor meget rækkevidde mister elbiler om vinteren?
Elbiler taber rækkevidde i vinterkulden, men hvor meget kortere er rækkevidden? Det korte svar er: I gennemsnit 46 procent. Det vil altså sige, at en elbil med en WLTP-rækkevidde kun kan køre i omegnen af 270 km om vinteren.
Vi har samlet i alt 50 testresultater fra henholdsvis Norges Automobil-Forbund (NAF) og ADAC i Tyskland.
NAF har testet 25 elbiler på en lang køretur fra Oslo mod nord ved temperaturer omkring frysepunktet.
ADAC har simuleret en 580 km lang køretur fra München til Berlin ved 0 grader på rullefelt og efterlignet de rigtige forhold i byerne med stigninger, fald, realistiske trafikforhold og skiftende hastigheder (i gennemsnit 111 km/t).
Der er enormt stor forskel på, hvor meget kortere rækkevidden om vinteren er i forskellige elbiler. Polestar 3 klarer sig bedst iblandt de 50 testede elbiler med et fald på kun 5 procent sammenlignet med bilens WLTP-rækkevidde. Også BYD Tang og Mini Countryman gør det godt i forhold til den teoretiske rækkevidde.
Elbiler omkring det gennemsnitlige rækkeviddetab om vinteren er Mercedes-Benz EQS, Audi e-tron GT og BMW iX. Til gengæld er der flere elbiler i de to test, der klarer sig virkelig dårligt: Toyota bZ4X (-116 procent), MG4 Electric (-105 procent) og Volvo EC40 (-100 procent).
Det er dog værd at bemærke, at ADAC og NAF’s test foregår vidt forskelligt, og at den gennemsnitlige hastighed også er forskellig. ADAC’s test er langt hårdere for elbilernes rækkevidde end NAF’s test, men til sammen er de to test af godt udtryk for, hvor meget kortere rækkevidde man kan forvente i en elbil om vinteren.
Se også: Elbiler, der er bedst til prisen
Sådan forlænger du rækkevidden om vinteren
Vil du gerne undgå at miste mere rækkevidde om vinteren end højest nødvendigt? Her er fem gode råd til, hvordan du forlænger rækkevidden om vinteren.
1. Forvarm bilen, mens den er tilsluttet
Brug elbilens app eller planlægningsfunktion til at forvarme kabinen og batteriet, mens bilen stadig er koblet til en hjemmelader. Er oplader og bil opsat korrekt, trækker elbilen strøm fra opladeren under forvarmningen, så du kan køre med et fuldt opladet batteri og en opvarmet bil.
Opvarmning af kabine og elbilbatteriet under kørslen bruger meget strøm, og opvarmningen før afgang giver elbilen maksimal effektivitet i vinterkulen fra første sekund.
2. Brug sæde- og ratvarme i stedet for kabinevarme
Sæde- og ratvarme kræver langt mindre energi end at varme hele kabinen op. Sæt kabinevarmen lavt og brug mere lokal opvarmning, hvilket kan forlænge rækkevidden med op til 10-15 procent.
3. Kør økonomisk og undgå høje hastigheder
Luftmodstanden stiger markant ved kulde, og høj fart sluger energi. Hold derfor hastigheden nede, brug regenerativ bremsning og undgå hurtige accelerationer. Så øger du rækkevidden mærkbart.
4. Hold dækkene korrekt pumpet
Kold luft får dæktrykket til at falde. Lavt dæktryk øger rullemodstanden og kan koste op til 5 procent af rækkevidden. Tjek derfor dæktrykket jævnligt.
5. Parker lunt og beskyttet
Et par graders forskel betyder meget. Parker bilen i garage eller læ, når det er muligt, da det holder batteriet varmere og sparer energi til opvarmning.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Vil du vide mere om elbilers tab af rækkevidde om vinteren? Se flere resultater i ADAC’s test og NAF’s test. Se også en test fra Finland, der undersøger, hvilke elbiler der hurtigst gennemfører 1.000 km kørsel og opladning i vinterkulden.
Vi anbefaler:
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Find den bedste ladeboks og ladeløsning til din elbil