Disse elbiler har bedst rækkevidde om vinteren

En ny test af elbilers rækkevidde i den norske vinterkulde viser store forskelle i, hvor meget rækkevidden og effektiviteten afviger fra fabrikantens opgivne værdier.

Disse elbiler har bedst rækkevidde om vinteren

Hvert halve år udfører Norges Automobil-Forbund (NAF) den største test af elbilers rækkevidde om vinteren.

Årets vintertest 2024 af elbilers rækkevidde er netop afsluttet, og i denne omgang er 23 nye elbiler på det norske marked blevet testet.

Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed

Alle elbiler har dårligere rækkevidde om vinteren

Endnu en gang viser NAF’s rækkeviddetest nogle interessante resultater. Det mest bemærkelsesværdige – men heller ikke så overraskende – er, at alle elbiler kører kortere i vinterkulden end deres WLTP-opgivne rækkevidde.

Turen gik fra Oslo mod nord ved temperaturer på mellem -10 og 4 grader. Elbilerne i testen kørte i gennemsnit 22 procent kortere end deres WLTP-opgivne rækkevidde.

Se alle resultaterne herunder:

Bilmodel Rækkevidde (WLTP) Rækkevidde om vinteren Afvigelse
HiPhi Z 555 km 522 km -6 %
BMW i5 eDrive 40 505 km 444 km -12 %
Kia EV9 505 km 442 km -12 %
Xpeng G9 Performance 520 km 452 km -13 %
NIO EL6 Long Range 529 km 456 km -14 %
NIO ET5 Touring Long Range 560 km 481 km -14 %
Mercedes-Benz EQE SUV 350 4MATIC 491 km 399 km -19 %
Audi Q8 e-tron 55 S-Line 515 km 411 km -20 %
BYD Dolphin 427 km 339 km -21 %
Ford F-150 Lightning 429 km 338 km -21 %
Lotus Eletre 600 km 465 km -23 %
MG4 Electric Trophy Extended Range 520 km 400 km -23 %
Hyundai Ioniq 6 614 km 468 km -24 %
Hyundai Kona Electric 454 km 341 km -25 %
Nissan Ariya e-4ORCE 498 km 369 km -26 %
Jeep Avenger 392 km 286 km -27 %
Peugeot e-308 409 km 297 km -27 %
Opel Astra Sports Tourer 418 km 296 km -29 %
Tesla Model 3 Long Range 629 km 441 km -30 %
Polestar 2 Long Range 615 km 430 km -30 %
Volvo C40 Recharge 572 km 395 km -31 %
Toyota bZ4X AWD 460 km 314 km -32 %
Volkswagen ID.7 Pro 608 km 414 km -32 %
Gennemsnit 514 km 400 km -22 %

Se også: Elbiler, der er bedst til prisen

Ukendt kinesisk mærke overgår de andre

Den højteknologiske – og for mange ret ukendte – kinesiske elbil HiPhi Z udmærkede sig som den bedste i testen ved at køre hele 522 kilometer, før batteriet løb tør for strøm. Med et gigantisk batteri på 120 kWh er også forventeligt.

HiPhi Z præsterede også bedst med kun 6 procent afvigelse fra den opgivne rækkevidde.

BMW i5, Kia EV9, Xpeng G9, NIO EL6 og NIO ET5 Touring klarede sig også godt med et langt reel rækkevidde på 444-481 kilometer, mens de kun afveg med 12-14 procent fra den opgivne rækkevidde.

Se også: Disse familie-elbiler er bedst i test

Tesla skuffer i det norske vinterklima

Tesla har tidligere præsteret godt i NAF’s vintertest takket være en høj effektivitet, men konkurrenterne har i årets test strammet op.

I denne gruppe af testede elbiler placerer den nye og opdaterede Tesla Model 3 sig i den mindre flatterende ende. Selvom Long Range-versionen havde den niendelængste rækkevidde på 441 kilometer, var det 30 procent lavere end de 629 kilometer, som den er angivet til.

Volkswagen ID.7 havde en afvigelse på hele 32 procent ved kun at køre 414 kilometer, hvor WLTP-rækkevidden ellers er hele 608 km.

Jeep Avenger, Opel Astra Sports Tourer og Peugeot e-308 gav op som de første efter at have kørt henholdsvis 286, 296 og 297 kilometer.

Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025

Aerodynamisk sydkoreaner er mest effektiv

Hvor langt elbilerne kører på teststrækningen, afhænger i høj grad af batteriernes størrelse – men også af elbilernes effektivitet som følge af især drivlinjen og aerodynamikken.

Når man udelukkende ser på effektiviteten, kan vi finde de elbiler i testen, der kører længst i forhold til batteriets størrelse.

Effektiviteten er typisk målt i kWh (kilowatt-timer) per 100 kilometer. Jo færre kWh per 100 kilometer, desto mere effektiv er en elbil, og desto længere kører den på en opladning.

Se effektiviteten for elbilerne nedenfor:

Bilmodel Forbrug per 100 km Forbrug per 100 km om vinteren Afvigelse
Hyundai Ioniq 6 14,3 kWh 16,3 kWh +14,0 %
Peugeot e-308 12,7 kWh 17,0 kWh +33,9 %
BYD Dolphin 15,9 kWh 17,1 kWh +7,5 %
Opel Astra Sports Tourer 15,7 kWh 17,4 kWh +10,8 %
MG4 Electric Trophy Extended Range 16,5 kWh 17,5 kWh +6,1 %
Tesla Model 3 Long Range 14,0 kWh 18,0 kWh +28,6 %
Hyundai Kona Electric 16,6 kWh 18,3 kWh +10,2 %
Polestar 2 Long Range 15,8 kWh 18,5 kWh +17,1 %
Volkswagen ID.7 Pro 14,4 kWh 18,9 kWh +31,3 %
NIO ET5 Touring Long Range 21,6 kWh 19,4 kWh -10,2 %
Jeep Avenger 15,7 kWh 19,4 kWh +23,6 %
BMW i5 eDrive 40 18,7 kWh 19,7 kWh +5,3 %
NIO EL6 Long Range 22,1 kWh 19,8 kWh -10,4 %
Toyota bZ4X AWD 16,2 kWh 19,8 kWh +22,2 %
Volvo C40 Recharge 17,5 kWh 21,1 kWh +20,6 %
Nissan Ariya e-4ORCE 20,4 kWh 21,7 kWh +6,4 %
Mercedes-Benz EQE SUV 350 4MATIC 21,5 kWh 22,5 kWh +4,7 %
Xpeng G9 Performance 21,3 kWh 22,8 kWh +7,0 %
Kia EV9 22,8 kWh 23,0 kWh +0,9 %
Ford F-150 Lightning 18,7 kWh 23,9 kWh +27,8 %
HiPhi Z 20,4 kWh 24,3 kWh +19,2 %
Audi Q8 e-tron Sportback 55 S-Line 22,4 kWh 24,8 kWh +10,7 %
Lotus Eletre S 20,3 kWh 24,8 kWh +22,2 %
Gennemsnit 18,1 kWh 20,3 kWh +10,8 %

I gennemsnit er elbilernes opgivne effektivitet 18,1 kWh pr. 100 kilometer, men under de norske vinterforhold er den faktiske effektivitet 10,8 procent lavere – altså 20,3 kWh pr. 100 kilometer.

Der er dog også her væsentlige forskelle. Med et forbrug på 16,3 kWh per 100 kilometer var det den aerodynamiske Hyundai Ioniq 6, som gennemførte testen med den højeste gennemsnitlige effektivitet.

Peugeot e-308, BYD Dolphin, Opel Astra Sports Tourer og MG4 Electric ligger også tæt på med en effektivitet mellem 17,1 og 17,5 kWh per 100 kilometer. Det ser værst ud for Lotus Eletre og Audi Q8 Sportback e-tron, som begge gennemførte testen med en lav effektivitet på 24,8 kWh pr. 100 kilometer.

HiPhi Z, som på grund af sit store batteri kørte længst, havde dog ikke en imponerende effektivitet: Den lå på hele 24,3 kWh pr. 100 kilometer.
De kinesiske modeller NIO EL6 og ET5 Touring er de to elbiler i testen, der afviger mindst fra den opgivne effektivitet. Begge havde en cirka 10 procent lavere effektivitet i vintertesten end den opgivne effektivitet. Kia EV9 havde også en minimal afvigelse fra den opgivne effektivitet.

Se også: Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil

Se resultaterne fra sidste års vintertest

Listen over deltagende elbiler består hovedsageligt af nye modeller, der ikke deltog i sidste års vintertest.

Hvis du er interesseret i at se, hvordan populære elbiler som Tesla Model Y, Kia EV6, Volkswagen ID.4, Hyundai Ioniq 5, BMW i4, Skoda Enyaq klarede sig, kan du se resultaterne her.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil hos If
De billigste elbiler på vejene i Danmark