Undgå Clevers lynladere disse dage i julen

Vil du undgå unødvendig meget kø og ventetid i juleferien? Se hvilke dage og tidspunkter Clever forventer ekstra pres på selskabets lynladere i de travle juledage.

Undgå Clevers lynladere disse dage i julen

Er du klar til juletrafikken i elbil? Danmarks største ladeoperatør, Clever, forudser et historisk pres på lynladerne.

Få overblikket over de travleste rejsedage og de bedste tidspunkter for at lade, så du undgår lange ladekøer i juleferien.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Hvornår skal jeg undgå Clever?

Med over 530.000 elbiler på de danske veje – en stigning på 50 procent siden sidste år – varsler ladeoperatøren Clever rekordhøj travlhed ved Clever-lynladere i den kommende juletrafik.

Ifølge Clever skal elbilister især være opmærksomme på dagene fra lørdag den 20. december til tirsdag den 23. december samt lørdag den 27. december, hvor rejseaktiviteten topper. Selvom ladekapaciteten er øget markant, forventes belastningen disse dage at ligge 30 procent over en normal dag målt i antal opladninger per lynladestander.

De største flaskehalse opstår typisk mellem klokken 10 og 17 med allerhøjest aktivitet i tidsrummet 11 til 15. Har man mulighed for at svinge forbi Clevers lynladere uden for disse dage og tidsrum, er juleaftensdag, 1. juledag og nytårsaftensdag derimod de mest rolige dage på vejene.

For at undgå ventetid anbefaler Clever, at man timer sin opladning til yderpunkterne af dagen. Samtidig bør man styre uden om de mest populære knudepunkter som Køge, Ringsted, Odense, Fredericia og Vejle. I stedet kan man med fordel søge mod ladere ved supermarkeder eller byggemarkeder og kun lade det nødvendige for at nå frem for at toppe batteriet til 80 eller 100 procent.

Se også: Disse elbiler er bedst i test

De bedste ladeudbydere

Clever er Danmarks største ladeudbyder med flest kunder og flest ladepunkter, men den er hverken den billigste eller – ifølge Trustpilot – den bedste. Læs mere om de bedste ladeudbydere.

I tvivl om, hvor du finder de nærmeste Clever-lynladere? Se et kort over alle ladestandere.

Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler