Tesla Model Y får bedre og større skærm
I Kina er kampen om elbilkunderne benhård, og kabineoplevelsen er blevet den vigtigste kampplads. Derfor har Tesla nu valgt at opgradere den populære Model Y med ny hardware.
Opdateringen gælder den kinesisk producerede 5-personers udgave af SUV’en Model Y, der nu får samme infotainmentskærm, som Tesla tidligere introduceret i den særlige 6-personers “Model Y L” i Kina.
Trods forbedringen er prisen uændret: 263.500 yuan. I Danmark koster Model Y fra 299.990 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model Y
Større og skarpere 2K-skærm
Den tidligere infotainmentskærm på 15,4 tommer med en opløsning på 1.920 x 1.200 pixel (svarende til 1080p) bliver nu sendt på pension.
I stedet monterer Tesla nu en 16 tommer skærm med såkaldt 2K-opløsning (2.560 x 1.600 pixel). Selvom en forøgelse på 0,6 tommer lyder af lidt, er rammerne omkring skærmen samtidig gjort tyndere, hvilket giver et mere moderne udtryk og markant mere skærmareal.
Den højere opløsning betyder desuden, at tekst og grafik vil stå tydeligt skarpere end før.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Allerede bagud: Kineserne kører med 3K-skærme
Selvom opgraderingen er velkommen, understreger den også, hvor hurtigt det kinesiske marked bevæger sig. Mens Tesla nu opgraderer med en mere tidssvarende 2K-skærm, er mange kinesiske konkurrenter som NIO, Xpeng og Zeekr allerede rykket videre til 3K-skærme.
Forskellen på 2K og 3K handler om pixeltæthed. Hvor en 2K-skærm leverer et flot og skarpt billede, tilbyder 3K-skærme en detaljegrad, der minder om de dyreste smartphones og tablets. For mange danskere er det dog næppe infotainmentskærmens pixeltæthed, der er afgørende i valget af elbil.
I et marked, hvor konkurrenterne lancerer nye modeller med biograf-lignende OLED-skærme hver sjette måned, er Teslas opgradering derfor ikke en revolution, men en absolut nødvendighed for ikke at virke forældet i Kina. Og mon ikke vi snart får samme forbedrede skærm af se i Europa og Danmark?
Se også: Disse elbiler er bedst i test
Bedste alternativer til Tesla Model Y
Overvejer du en Tesla Model Y? Så er der heldigvis mange gode alternativer. Se de bedste alternativer til Tesla Model Y.
Skal du overhovedet vælge en Tesla? Se fordele ved Teslas elbiler og ulemper ved at vælge en Tesla.
Vi anbefaler:
De billigste elbiler i Danmark
Sammenlign alle elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Test og anmeldelser af elbiler
Nyheder om Tesla
