Denne nye familie-elbil bliver et sandt prischok

MG er på vej med elbilen MG4 Urban, der kan sætte en helt ny standard for, hvor meget elbil man kan få for pengene. Se den forventede pris på MG4 Urban her.

Denne nye familie-elbil bliver et sandt prischok

MG har netop offentliggjort de britiske priser på den nye MG4 Urban, og det tegner ekstremt lovende for danske bilkøbere. Selvom prisen bliver blandt de laveste på markedet, er det især bilens størrelse, der kan gøre den til en “gamechanger”.

Se også: Se alle elbiler fra MG i Danmark

Mere elbil for pengene end konkurrenterne

Den nuværende MG4 er i forvejen blandt de elbiler herhjemme, hvor man til en pris under 199.999 kr. får den største rummelighed. Men i Storbritannien er den nye MG4 Urban netop landet med et prisskilt, der er hele 22 procent lavere end den almindelig MG4.

Hvis vi overfører den prisforskel direkte til det danske marked, kan vi forvente en pris i omegnen af 150.000-160.000 kr. Det vil gøre MG4 Urban til en af de billigste elbiler i Danmark, men mere interessant er det, hvor meget elbil man får for pengene i den.

MG4 Urban er bygget på en ny platform, der er med til at skære ned på omkostningerne. Den får også en mindre kraftig elmotor på 120 kW og forhjulstræk. Som noget helt specielt findes MG4 Urban i Kina med et semi solid state-batteri, men vi ved ikke om denne variant kommer hertil.

Se også: Disse elbiler er bedst i test

På størrelse med VW ID.3, men 100.000 kr. billigere

De fleste elbiler i denne prisklasse er små bybiler, som Citroën ë-c3, BYD Dolphin Surf og Hyundai Inster, men MG4 Urban skiller sig ud ved at bevare sin størrelse som en rummelig hatchback i den såkaldte Golf-klasse, hvor den nærmere kan matche en Volkswagen ID.3.

Det betyder markant mere benplads, et større bagagerum og en generelt mere voksen køreoplevelse end de typiske konkurrenter i lavpris-segmentet.

Overraskende nok er den nye MG4 Urban faktisk større end MG4. MG4 Urban har en længde på 4.395 mm, en bredde på 1.842 mm og en højde på 1.551 mm og en akselafstand på 2.750 mm. Til sammenligning med den nuværende MG4 vokser den på alle leder og kanter.

Det tyder altså på, at MG4 Urban kan sætte barren for, hvor meget elbil man kan få til den pris langt under 200.000 kr.

Se også: Sammenlign specifikationer og priser på alle bybiler

MG4 Urban og ny MG4.

En ny standard for budget-elbiler

Med lanceringen af MG4 Urban ser det ud til, at MG har fundet en opskrift, der kan få danskerne til kraftigt at overveje en kinesiske elbil. Hvor man før skulle gå på kompromis med pladsen for at få en billig elbil, beviser MG4 Urban, at man kan få en praktisk familiebil til en pris, hvor de fleste familier kan være med.

Dermed står den nye MG4 Urban til at blive en elbil, der kan sælge noget bedre end MG4 Electric, der sluttede 2025 som nummer 36 på salgslisten i 2025 med 996 solgte eksemplarer i Danmark.

Vi mangler de officielle priser på MG4 Urban i Danmark, men med de britiske priser som indikator, ser det ud til, at 2026 bliver året, hvor man får usædvanligt meget elbil for pengene.

MG har tidligere afsløret, at MG4 Urban lander i Danmark til august.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028