Testede BYD’s nye superbatteri: Nu er han politianmeldt

En vild konflikt om BYD's nye Blade 2.0-batteri eskalerer i Kina. Efter en batteritest påstår en bilblogger, at han er blevet censureret og politianmeldt.

Testede BYD’s nye superbatteri: Nu er han politianmeldt

En dramatisk sag udfolder sig i Kina, hvor bilgiganten BYD og en prominent bilblogger er havnet i en hård konflikt over uafhængige tests af bilmærkets nyeste batteriteknologi, Blade Battery 2.0.

Se også: Disse elbiler oplader hurtigst

Hvad er BYD Blade Batteri 2.0 egentlig?

Når Blade Battery 2.0 vækker så stor opmærksomhed i bilverdenen, skyldes det batteriets imponerende specifikationer.

Det er nyeste LFP-teknologi, der byder på en hidtil uset opladningshastighed, der gør det muligt at lade fra 10 til 70 procent på blot fem minutter.

Den ekstreme lynopladning kræver voldsomme mængder strøm, og det stiller enorme krav til batteriets kølesystem.

Netop varmeudviklingen under denne lynhurtige opladning er nu blevet omdrejningspunktet i en hidsig juridisk og offentlig konflikt.

Se også: Elbiler med længst rækkevidde i forhold til prisen

Konflikten skåret helt ind til benet

Sagen tog sin begyndelse, da bilbloggeren Cai Shen Dao livestreamede en ekstrem lynopladningstest af en bil med det nye BYD-batteri.

Den test kan du læse mere om her.

Bloggeren påmonterede sine egne eksterne temperatursensorer direkte på battericellerne.

Hans målinger viste, at overfladen nåede op på over 76 grader, mens bilens indbyggede overvågningssystem kun rapporterede omkring 71 grader.

Bloggeren frøs derefter et batteri ned i 40 timer og skar det op for at undersøge dets opbygning.

Kort efter greb de kinesiske myndigheder ind og begrænsede bloggerens konti på sociale medier for at sprede vildledende oplysninger og skade BYD’s omdømme.

Bloggeren svarede igen ved at få et statsgodkendt laboratorium til at gentage testen, som bekræftede, at overfladetemperaturen uden på batteriet lå cirka 8 grader højere end bilens egen måling.

Se også: 5 prisbillige familiebiler med over 600 km rækkevidde

Hvorfor er den temperaturforskel så vigtig?

Forskellen på bilens egne målinger og bloggerens sensorer lyder måske af lidt, men i elbilverdenen gør 7-8 grader en verden til forskel.

Når et LFP-batteri bevæger sig op omkring 75-80 grader under lynopladning, nærmer det sig en grænse, hvor batteriet kan tage permanent skade, og hvor kølesystemet er på overarbejde.

Bloggerens påstand er altså, at BYD’s eget system underrapporterer den reelle varmeudvikling for at få opladningstiderne til at se mere imponerende ud på papiret.

Se også: Billige elbiler med lang rækkevidde: De 5 bedste køb

Hvorfor er parterne uenige?

Sagens kerne handler om testmetoden. BYD og fageksperter mener ikke, at man kan sammenligne eksterne målinger foretaget på frilagte battericeller med bilens indbyggede system, som måler inde i et forseglet og beskyttet batterihus.

Selvom målingerne viste høje temperaturer, var der på intet tidspunkt tegn på batterisvigt eller fare for brand.

Nu har bloggeren oplyst, at BYD har anmeldt ham til politiet i Shanghai, hvilket endnu ikke er officielt bekræftet af politiet eller BYD.

Du kan læse hele den tekniske gennemgang af sagen hos CarNewsChina her.

Se også: Tips og guides til elbiler

Seneste nyt om ny elbilteknologi

Vil du gerne følge med i den nyeste teknologi i elbiler? Følg med i seneste nyt om elbilteknologi her.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed