iPhone 6s får en 10. plads i DxOMarks ansete kameratest
Efter lanceringen af de store topmodeller venter mange i spænding på, at hjemmesiden DxOMark gennemfører og offentliggør sine meget omfattende kameratests.
Nu er testen af iPhone 6s netop landet, og trods en minimal fremgang rent præstationsmæssigt rækker det alligevel til en dårligere placering på toplisten efter nye konkurrenter som Moto X Style, Nexus 6P og Sony Xperia Z5 har imponeret med top 3-placeringer, da de hver især blev offentliggjort.
Læs også: Nexus 6P scorer en 2. plads i anerkendt kameratest
Det betyder, at iPhone 6s med 82 point lander på en 10. plads i modsætning til den 1. og 2. plads, som 82 point til iPhone 6 og 6 Plus rakte til for bare et år siden. Begrundelsen for DxOMark lyder som følger:
Følgende trækker op:
- Overordnet en meget god eksponering
- Hurtig og en generelt præcis autofokus i alle testforhold
- Pålidelig og behagelig hvidbalance i de fleste forhold
- God opretholdelse af detaljer i stærkt lys
- Hurtig, præcis og jævn autofokus i alle lysforhold (video)
- Overordnet god eksponering og autofokus i alle forhold (video)
- Effektiv stabilisering i gode lysforhold (video)
Følgende trækker ned:
- Lidt synligt støj, især i dårligt lys
- Lidt synlige uens farver indendørs
- Svagt gulligt skær udendørs
- Periodisk “ghosting” og andre synlige fejl (video)
- Synlig støj i dårlige lysforhold, især i billedernes hjørner (video)
- Lidt uens farver i dårlige lysforhold (video)
DxOMark opsummerer på testen, at iPhone 6s altså ikke kan holde støjniveauet helt nede nær så godt som flere af konkurrenterne, men detaljegraden har til gengæld forbedret sig under gode lysforhold, men er stadig ikke blandt de bedste. Kameraets svage og stærke sider er præcis som med iPhone 6, lyder det til sidst.
Historien er ikke slut
Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. mobilsiden gik videre med sagen. Allerede d. 16/10/2015 kørte vi en opfølgning med et indlæg omkring iPhone 6 til over 20 millioner kroner – Artiklen kan du læse her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..