Disney lancerer to Android-mobiler
Udover at underholde børn og voksne med film og dertilhørende merchandise, producerer Disney også mobiltelefoner. Telefonerne er primært til det asiatiske marked, og indtil nu har vi ikke set nogen af Disney-fonerne i Danmark.
I rækken af mobiler er der netop kommet to nye Android-mobiler.
De to nye Disney-mobiler har fået de mundrette navne DM011SH og DM010SH.
Topmodellen DM010SH har en 4 tommer 3D-skærm, med en opløsning på 960×540 qHD, et 8 megapixel kamera og en 1 GHz processor.

DM011SH er en såkaldt ‘slider’, med en 3.4 tommer skærm med en opløsning på 854×480, og samme processor og kamera, som modellen ovenfor.
Begge mobiler kører Android 2.3.
Mobilerne kommer i pink og hvid, og DM010SH kommer også i sort.
De to nye Disney-modeller kommer angiveligt til salg i Japan i oktober.
Hvis du har mod på det, kan du læse mere om Disney-mobilerne på Disneys japanske side.