Kinect klar til PC

Nu kan du snart vifte af din Windows-PC.

Kinect klar til PC

Tilbage i november skrev vi, at Microsoft endelig havde
bekræftet
, at de ville lancere det længe ventede Kinect-software til pc i 2012 og på den igangværende CES-messen, løftede Microsoft endelig sløret for planerne med Kinect til pc.

Den 1. februar bliver datoen, hvor Microsoft slipper det nye software Kinect for Windows løs i USA og England, og man kan håbe, at det betyder, at det dermed også vil komme til resten af Europa hurtigst muligt.

Kinect for Windows er optimeret til at virke med pc, herunder ændringer for Kinect Sensoren, så den kan fange objekter så tæt på som 50 centimeter i en særlig “Near Mode”.

Det bliver dog ikke helt billigt at vifte af sin computer, for den amerikanske pris for Kinect for Windows bliver 249 dollars (ca.1.445 kroner). Microsoft retfærdiggør den høje pris fordi, SDK’et o udviklersoftwaren bliver gratis. Hvad den danske pris bliver vides endnu ikke.