TrueGuard – alarmen som giver dig det intelligente hjem [TEST]
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og traditionen tro er der her medierne begynder at skrive mere og mere omkring indbrud og hvordan man kan sikre sig bedst muligt, mens man er på ferie.
Lad det være sagt med det samme, en alarm kan ikke forhindre indbrud, hvis en tyv vil ind i et hus, så kommer tyven ind i huset, men en alarm kan være med til at gøre det sværere for tyven. Eller lidt groft sagt, så kan en alarm få tyven til at vælge naboens hus, i stedet for dit.
Jeg har tidligere testet Homealarm HomeSecure Pro – læs testen her
Så det var med spænding at jeg gik i gang med testen af Trueguard
Jeg har her testet Trueguard Pro+ alarm til hus med kamera, samtidig har jeg fået sendt et par ekstra produkter til styring af det intelligente hjem. Standardprisen for alarmen ligger på kr. 4.880.
Til sammenligning fik jeg et tilbud fra Verisure på deres alarm Verisure Home + som matcher de funktioner ret godt, som er i den samme alarm fra Verisure.
Prisen fra Verisure på alarmen hed 4.995 og med et månedligt abonnement på kr. 399,- så allerede med abonnementprisen på årsbasis, har man stort set dækket udgiften fra sin alarm ind.
Forskellen her er selvføgelig at hos Verisure, er der tilkoblet en vagt-ordning som kommer og sikrer huset, dette får du ikke med i alarmen fra Trueguard. Men tyvene vil nok være langt væk alligevel i de fleste tilfælde inden en eventuel vagt når ud.
Den komplette liste over min pakke ses her:
1 x TrueGuard Pro+ alarmpanel
2 x Tænd/sluk modul
2 x Radiatortermostater
3 x Fotosensor
1 x Lys/fugt/temperaturmåler
3 x Dørkontakter
1 x Philips Hue Resetter
1 x Fjernbetjening
1 x Sirene m. blink
1 x Alarmskilt
(1 x Dual USB lader/Repeater)
Installation af alarmen
Selve installationen er nogenlunde beskrevet i den medfølgende manual, og tog for mig i alt 5-6 timer, med ophængning af kontrolpanel og installation og parring af de forskellige sensorer. Jeg bor i en villa med kælder, stue og 1. sal. Og har sat samtlige sensorer op. Selve installationen gik dog ikke helt smertefrit. Man kan klare tilslutningen på enten på deres app eller via din computer, det kræver dog, at du har forbundet alarmpanelet med din router via et netværkskabel. Det betyder så samtidig, at alarmboksen skal være placeret i nærheden af routeren til internetforbindelse, medmindre at du vil til at trække et langt netværkskabel rundt i huset.
Selve parring af de forskellige sensorer gik egentlig ganske smertefrit, da jeg lige havde fanget fidusen i, hvordan det skulle gøres. Der mangler ganske simpelt lidt beskrivelser i manualen til opsætningen. Et eksempel er, at der er beskrevet at man skal trykke på sensor knappen på alarmen og holde denne inde i 3 sekunder, for at sætte den i søgemode. Problemer er bare, at der ikke er beskrevet hvad der er sensor-knappen på alarmen, så jeg skulle lige på den hårde måde, selv finde ud af det, på de 3 steder jeg kunne trykke. En mindre ting, men når man skal skille sensoren igen efter 2 minutter for at nulstille den, for så at prøve næste knap, så bliver det ret irriterende, og noget som nemt lige kunne vises på en tegning i manualen.
Da jeg først havde fundet det rette knap, gik det egentligt ret smertefrit……troede jeg.
For efter 5 minutters tid, begyndte jeg at få fejlmeddelelser på alarmpanelet.
Forgæves ledte jeg igen i manualen efter løsninger på fejlmeddelelsen, uden at kunne finde noget svar. Så jeg prøvede at nulstille det hele og sætte det op igen forfra, for at få fejlmeddelelsen igen efter 5 minutter.
Da jeg havde prøvet at skille og samle alle enheder igen og nulstille endnu engang, kontaktede jeg Trueguard.
Løsningen var ret simpel, alle beslag til ophængning skal være på både kontrolpanel samt på alle sensorer, eller går alarmen som om det er et forsøg på sabotage af enhederne.
Igen, dette kunne løses ret simpelt ved at lave en opsætningsprogram, hvor man ikke behøver alle beslag på enhederne i selve opsætningen, og når man så har monteret og skruet alle enheder op, så kan man slå opsætningsprogrammet fra, og sætte alarmen på almindelig drift. Og så ville det også være rart lige at skrive i manualen, at hvis man ikke har alle beslag på enhederne, så går sabotage alarmen, så vidste man da det, i stedet for at man skulle bruge adskillige timer på at søge efter en fejl. Til sammenligning så har Home Secure Pro som jeg testede sidste år, en opsætningsmenu, hvor sabotage alarmen er deaktiveret, indtil man slår selve alarmen til.
Opsætning af alarmen
En af fordelene efter at have registreret alle sensorerne med alarmpaneler, er at alle sensorer fungerer trådløst med kontrolpanelet, på den måde slipper du for at skulle trække ledninger rundt i huset. Det trådløse signal rækker 100m i luftlinje (ca. 30m indendørs afhængig af antal af vægge og materiale, I mit hus har jeg ikke oplevet nogle problemer med rækkevidden på de trådløse sensorer.)
Man kan lave zoner for de forskellige sensorer, så man f.eks. laver en zone der hedder kælder, for 1 bevægelsessensor og 2 døre/vindues sensorer. En zone der hedder entré for 1 bevægelsessensor og 1 døre/vindues sensor.
Alle de trådløse sensorer sender et signal til kontrolpanelet. Så er en sensor ved at løbe tør for batteri, vil du få besked på dette via din app.
Hvis en alarm bliver udløst modtager du en notifikation om en ”Hændelse”, som indeholder dato for alarm og hvilken zone, som har udløst alarmen, her kan bevægelsesdetektorerne også fotodokumentere et evetuelt indbrud. Dette billede kan du sende til politiet, og dokumentere at et indbrud er ved at finde sted, så de kan rykke ud.
Når alle sensorer er opsat og du er klar til brug, kan du lave en “gå-test” hvor du sætter alarmen i test-mode, og går en runde i huset, og tjekker at samtlige sensorer registrerer dig, både på bevægelse og på døre/vinduer. Du vil derefter kunne tjekke at alle zoner har registreret din adfærd på kontrolpanel og dermed sikre dig, at alle sensorer er klar til brug.
Alarmen kan både tilsluttes dit internet og et SIM kort ( IP- og GSM-interface ) særligt det at du kan slutte alarmen til dit internet, åbner for nogle nye muligheder. Blandt andet er alle de infrarøde bevægelsesdetektorer udstyret med kamera, så du kan se om der reelt er et indbrud i gang hos dig, eller om det bare er katten der har været lidt for aktiv.
Her skal så indskydes at jeg har modtaget kæledyrs-versionen af bevægelsesdetektorerne, som gør at selv om du har et kæledyr på under 30 kg, så kan du sagtens tilslutte alarmen. Jeg har kat, og har ikke oplevet nogle fejlalarmen i løbet af testperioden på den konto.
Læs også: IKEA går i kødet på Philips Hue med billigt smart-lys
Alarmen i dagligdagen
I min test periode som har straks sig over et par måneder, har jeg ikke oplevet nogle fejlalarmer med alarmen, den har fungeret som den skulle så på det punkt kan jeg ikke sætte en finger på alarmen.
Alarmen kan tilgås på flere forskellige måder.
Via kontrolpanelet hvor du kan aktivere og deaktive alarmen. Her er dog den ulempe, at alarmen skal stå ved siden af din router, så medmindre at din router er i nærheden af din indgangsdør, så skal du trække et langt kabel. Jeg har talt med Trueguard omkring dette problem, og man kan tilkøbe et trådløst indendørs tastatur med briklæser, som man kan ophænge ved sit indgangsparti. Dette ville være rigtig rart at have med i pakken, specielt hvis man har skolebørn som selv kommer hjem, så er en brik til at deaktivere alarmen en rigtig god og nem løsning.
Der medfølger også en fjernbetjening til alarmen, her kan man med et enkelt tryk, deaktive eller aktivere alarmen, så den kan være et alternativ til skolebørn. Der kan også tilkøbes flere fjernbetjeninger.
Hvis ens barn har en smartphone, kan man også lave en ekstra bruger af TrueConnect app’en, så barnet kan aktivere og deaktivere alarmen via app’en.
Nu har jeg ikke været ude i scenarier hvor jeg har trukket i en sort helmaske og lusket rundt og prøvet at bryde ind i mit eget hus, så jeg har ikke prøvet selve alarmen i aktion, men kan kun give min vurdering af den daglige brug. Men det er jo også sådan at man helst skal opleve sin alarm.
Udover selve alarmen, har jeg også modtaget flere forskellige smarte ting, som sikrer en styring af meget af hjemmet.
Blandt andet kan du via TrueConnect app’en integrere Philips Hue pærer. Man kan lave en styring så en eller flere pærer automatisk tænder eller slukker ved alarmen aktiveres eller deaktiveres. Så skal man ikke gå og tænke på, om man nu huskede at slukke lyset.
Samtidig kan du også tænde og slukke for pærerne, vælge lysstyrke eller skifte farve på pæren.
Har du ikke Philips Hue pærer derhjemme, kan du stadig opnå styring af dit lys. Til systemet fås nemlig også tænd/sluk moduler til dine stikkontakter. Tænd og sluk modulet kommunikerer trådløst med TrueGuard alarmens kontrolpanel. Modulet sættes ganske enkelt i stikkontakten, og forbindes til det ønskede 230 V-apparat, op til 16A. Herefter skal du indstille det efter, hvordan du vil have, at modulet skal styres. Så hvis du f.eks. sætter dit tv til et modul samt et par lamper, vil du kunne tænde og slukke for disse efter behag, og dermed simulere at der er nogle hjemme i huset.
Den sidste ting der var med som ekstra tilbehør i test pakken var radiator termostater, som igen kan styres via TrueConnetc app’en. I kombination med en temperatursensor, kan du indstille alarmen til altid at opretholde en grundtemperatur i huset, så alarmen automatisk sender signal til varmepumpen om at starte, hvis temperaturen falder under det ønskede niveau. Ligeledes kan man via Appen tænde for varmen, inden man kører mod sommerhuset.
Med app’en kan du tænde/slukke for radiatorerne på baggrund af temperatur, tid/dato m.m.
Udover de ekstra medsendte ting til alarmen, fås en masse andet tilbehør til alarmen, f.eks. røgalarm og væskesensor, udvalget kan ses her
Konklusion
TrueGuard Pro+ har vist sig som værende meget mere end ”bare” en alarm. Her får man mulighed for at styre flere dele af ens hjem, med en enkelt app.
Selve app’en kunne der godt arbejdes lidt på. Rent visuelt er den ikke helt i top og på Android delen kan tilbage knappen ikke bruges, da app’en her hele tiden spørger om den skal afsluttes.
Selve opsætningen af alarmen kan også forbedres, jeg talte med Trueguard omkring dette, og de lancerer en tjeneste fra efteråret, hvor man kan få en professionelle sikringsinstallatørertil at opsætte og installere alarmsystemet, hvad prisen bliver på dette, vides dog endnu ikke. Men der kommer dog en mulighed for at få alarmsystemet installeret, hvis man ikke selv har mod på at give sig i kast med dette.
Jeg vil sige, at de fleste med lidt teknisk sans kan sætte systemet op, og ellers har Trueguard en rigtig god support som kan hjælpe en videre. Man skal dog lige regne med at det tager nogle timer.
Så jeg vil sige, at efter at jeg kom mig over irritationen over de manglende punkter i manualen ved min opsætning, er jeg blevet glad for alarmen. Var alarmen min, ville jeg personligt købe et indendørs tastatur med briklæser, da det er langt nemmere end at skulle finde en telefon frem hver gang man skal ind og ud af huset.
Men integrationen med både Philips Hue, termostater og el fra samme app, gør det nemt og hurtigt at gøre sig klar til en eventuel ferie.
Samlet set ender Trueguard Pro+ på 5 ud af 6 stjerner.
Mere til historien
Tematikken slutter ikke her. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. Allerede d. 9/6/2017 fulgte vi historien op med sagen Call me lancerer forsikringen WebHELP mod digitale overgreb – Det videre forløb i sagen finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..