52 procent af danskerne benytter ikke Smittestop-appen

Over 50 procent af danskerne benytter ikke Smittestop-appen til at bekæmpe COVID-19 - mange tror ganske enkelt ikke den virker korrekt.

52 procent af danskerne benytter ikke Smittestop-appen

52 procent af danskerne har ikke installeret Smittestop-appen på deres smartphone. Det viser en undersøgelse blandt 2.000 danskere foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA

Mange danskere tror ikke Smittestop-appen virker

Årsagen til dette, trods kraftige opfordringer fra myndighederne til at benytte Smittestop-appen skyldes, at danskerne ikke tror på, at den virker. Samtidig har de ikke tillid til at deres personlige data bliver opbevaret sikkert.

Kåre Løvgren, der er it-teknisk talsmand i IDA, forklarer, at de indledende problemer med indsamling og lagring af data måtte ændres efter at have blevet lagret på en central server kan have haft betydning for brugernes holdning til appen.

”Først efter at vi og mange andre gjorde opmærksom på privatlivs-problemerne ved denne løsning, skiftede man over til bluetooth-teknologi, som indeholder bedre mulighed for anonymisering, da data lagres decentralt på de enkelte telefoner. Men det ændrer jo ikke ved, at den lidt klodsede start, har påvirket mange til ikke at downloade den,” siger han.

Se også: Priser på smartphones

Tror heller ikke persondata opbevares sikkert nok

Kåre Løvgren mener videre, at den digitale smitteopsporings-app var blevet taget bedre imod, hvis den ikke var bygget på teknologi fra Google og Apple, som det er tilfældet. 31 procent tror nemlig ikke, at deres data opbevares sikkert nok.

Derudover viser undersøgelsen også, at mange (36 procent) ganske enkelt ikke tror, at den virker efter hensigten. Der har da også været løbende meldinger om tekniske problemer med appen. Senest kom det fra, at den ikke virkede korrekt på alle Android-telefoner.

Tilbage i juni måned havde 800.000 danskere hentet appen og dengang sagde sundhedsmyndighederne, at appen var med til at bryde smittekæder.

Se også: Download smittestop app

8 procent: COVID-19 ikke farlig 

14 procent oplyser ifølge undersøgelsen, at de ikke dele sundhedsoplysninger med andre, mens 8 procent svarer, at de ikke synes ikke covid-19 er en farlig sygdom, som der er grund til at bruge så mange ressourcer på.

For nogle uger siden kom det frem, at Smittestop-appen kommer til at koste mindst 35 millioner kroner.

Se også: Nyheder om Smittestop-app