OnePlus 10 Pro klar i Danmark til marts
OnePlus 10 Pro blev lanceret i Kina tidligere på måneden og her blev der lovet en global udrulning på et senere tidspunkt. Det ser ud til, at vi ikke skal vente så forfærdeligt længe.
I følge et tip på Twitter skulle den være klar til en global lancering til marts og dermed skulle den også være klar i Danmark til marts. Der er sådan set mange ting at se frem til på telefonen.
Bliver bedste mobil fra OnePlus
OnePlus 10 Pro kommer med et helt nyt design, der er meget anderledes end sidste års topmodel, OnePlus 9 Pro. For eksempel får den et helt nyt kameramodul på bagsiden, hvor kameramodulet smelter sammen med telefonens ramme.
Den har Qualcomms seneste high-end chipset, Snapdragon 8 Gen 1 og 8 eller 12 GB LPDDR5-RAM og 128 eller 256 GB UFS 3.1 lagerplads. Og den får naturligvis 5G, så man får mest muligt ud af den på nettet.
Skærmen er 6,7 tommer LTPO AMOLED, der automatisk kan tilpasse opdateringshastigheden mellem 1-120 Hz. Det giver en bedre skærmoplevelse og er rarere for øjnene. Samtidig forbedrer det også batterilevetiden, når den kan tilpasse skærmopdateringsfrekvensen efter behov.
Opladningen sker med hele 80W SuperVOOC, hvilket leverer et fuldt opladt batteri på kun 32 minutter trods batteri på 5.000 mAh.
Se også: Test af OnePlus 9
Store kameraforbedringer i vente
Kameraet ser ud til foretage et stort skridt frem. I år har Hasselblad igen været med på råd og vi får Billion Color Solution i 10 Pro, der gør det muligt at anvende Natural Color Calibration med Hasselblad på over en milliard farver.
Kameraet i OnePlus 10 Pro består af et 48 megapixel Sony IMX89-kamera, et 50 megapixel 150 graders ultravidvinkelkamera samt et telefotokamera med 3,3x optisk zoom. Frontkameraet er på 32 megapixel.
Se også: Bedste priser på OnePlus 9
Mere om tematikken
Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. 11/1/2022 kom den efterfølgende historie med et indlæg omkring OnePlus lancerer flagskibet OnePlus 10 Pro – Artiklen kan du læse her. Se også seneste nyt om temaet her..