Oppo flagskibsmobiler kommer tilbage til Europa

Oppo vender tilbage til Europa, bekræftede virksomhedens ledelse under MWC 2024. Producenten vil lancere den næste serie af Find-flagskibstelefoner i alle lande, hvor Oppo tidligere var til stede.

Oppo flagskibsmobiler kommer tilbage til Europa

Oppo har på Mobile World Congress (MWC) annonceret, at producenten har planer om at begynde at sælge deres mobiletelefoner i Europa igen.

Oppo stoppede med at sælge sine produkter i Europa efter en juridisk strid om 5G-patenter med Nokia. Begge parter underskrev en flerårig krydslicensaftale i sidste måned, hvilket åbner døren for, at Oppo kan vende tilbage til Europa igen.

Læs også: Billige mobilabonnementer med streaming af musik, film og serier

Gælder ikke nuværende serier

Oppo oplyser, at det vil gælde “kommende generation af Find-serien”, så vi skal altså ikke forvente at se nogle af Oppos nuværende modeller i Europa.

Hvis du er Oppo-fan, kan du glæde dig til at se en kommende Find X8-serie eller Find N4 foldbar mobiltelefoner i Europa. Oppo Reno-telefonerne skulle også vende tilbage i løbet af 2024 og tilbyde flere anstændige mellemklasse-til-premium-muligheder til europæiske kunder.

Oppo har indgået et samarbejde med spanske Telefónica. Gennem dette partnerskab vil Oppo begynde at sælge sine enheder via teleselskaber i mindst fire lande. Ud over Spanien er Telefónica også til stede i Tyskland, Irland og Storbritannien. Det er endnu uvist, om nogle danske teleselskaber vil tage Oppos telefoner ind i deres sortiment.

Der er ingen nærmere tidshorisont for Oppos planer om europæiske lanceringer. Oppo har samme ejer som OnePlus, der sælges i Danmark.

Læs også: Derfor er OnePlus 12 en fantastisk smartphone