Huawei lancerer 5G-smartphone senere i år
I over fire år har Huawei kæmpet med amerikanske sanktioner efter at have fået en plads på USA’s sorte liste i maj 2019.
Det gør, at ingen amerikanske selskaber kan sælge hverken hardware eller software til Huawei, og samtidig kan Huawei heller ikke købe 5G-chips fra amerikanerne.
Se også: Mobiltelefoner med 5G
5G-telefoner fra Huawei
Ifølge et nyt rygte fra Reuters kan Huawei endelig være på vej tilbage til at bruge 5G-chips, der er udviklet i samarbejde med kinesiske Semiconductor Manufacturing International Corporation (SMIC).
Fra tredjeparts analysefirmaer, der dækker det kinesiske marked, hører vi, at Huawei og SMIC udvikler 5G-chips ved hjælp af SMIC’s N+1-produktionsproces og Huaweis softwareredskab Electronic Design Automation (EDA).
Baseret på tidligere rygter kan man sammenligne SMIC’s produktionsproces med konkurrenternes 7nm-procesteknologi, når det kommer til kraft og stabilitet, selvom der ikke officielt er tale om en 7nm-proces.
Se også: De bedste telefoner til lave priser
Giver et lille mobilsalg
Den forventede udbytteprocent for Huaweis kommende 5G-chips er under 50 procent. Prognoserne forudsiger en produktion på to til fire millioner 5G-chips med mulighed for at komme op på ti millioner med tiden på markedet uden for Kina.
Det er med andre ord et salg i småtingsafdelingen sammenlignet med det antal enheder, som Apple og Samsung sælger, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning for Huawei.
Den første Huawei-telefon med den nyudviklede 5G-chip forventes at komme senere på året.