Samsung klar med dato for Galaxy S21 Unpacked event

En Samsung-ansat har talt over sig og afsløret hvornår lanceringen af Galaxy S21-serien vil finde sted. Som tidligere rygtet bliver den lanceret allerede i næste måned. Se datoen her.

Samsung klar med dato for Galaxy S21 Unpacked event

I 2020 har Samsung formået at afholde hele fire Unpacked events; for S20-familien, Note 20, Z Fold 2 og S20 FE. Men denne gang bliver det tilsyneladende vildere – selvom det endnu en gang skal foregå online.

Se også: Billige priser på de bedste Samsung-telefoner

Samsung har i hvert fald forberedt sig på en meget usædvanlig begivenhed, og det er ikke kun fordi den holdes som livestream på grund af COVID-19. Denne gang kommer det online arrangement nemlig udelukkende til at handle om den nye Samsung Galaxy S21-serie, der altså skal helt frem i spotlyset.

De kommer nok ikke udenom også at fortælle lidt om Galaxy Buds Pro, som normalvis kommer med gratis eller med rabat i forudbestillingsperioden.

Samsung forberede sig tilsyneladende på en tidlig Galaxy S21 og Buds 2 lanceringsdato. Ifølge kilder vil salget af Galaxy S21-smartphones ihvertfald starte en måned tidligere end sine forgængere, og buddet lyder, at Galaxy S21, S21+ og S21 Ultra vil blive lanceret i begyndelsen af ​​februar.

Læs også: Officielle videoer af Samsung Galaxy S21 lækket

Galaxy S21 præsentation: Tid og sted

Samsung Galaxy S21 Unpacked 2021-begivenheden løber af stablen den 14. januar 2021. Man kan livestreame begivenheden på Samsungs hjemmeside, deres YouTube-kanal, Facebook og Twitter.

Vi kan forvente følgende Galaxy-telefoner ved Samsungs Unpacked 2021-begivenhed:

  • Samsung Galaxy S21 Ultra: 6,9 “120 Hz LTPO, Snapdragon 888/Exynos 2100, 5000 mAh batteri, 108 MP kamera, 10x zoom.
  • Samsung Galaxy S21 +: 6,7 “120Hz, 4800 mAh batteri, 64 MP kamera.
  • Samsung Galaxy S21: 6,2 “120Hz, 4000 mAh batteri, 64 MP kamera.
  • Samsung Galaxy Buds Pro: vandtæt med aktiv støjreduktion.

Alle modeller kommer selvfølgelig med 5G, som kan tilgå danske 5G-netværk.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner med 5G

Det videre forløb i sagen

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. Lasse Olsen valgte at gå videre med sagen. 10/12/2020 blev historien fulgt op med nyheden Se, hvornår Samsungs smartphones får Android 11 og One UI 3Klik her og læs videre.. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Samsung galaxy finder du her. .