Samsung vil outsource endnu flere smartphones til Kina

Samsung vil efter sigende skrue op for produktionen af billige telefoner gennem kinesiske mobilproducenter. De vil stå for 25 procent af produktionen i år, forlyder det.

Samsung vil outsource endnu flere smartphones til Kina

Noget tyder på, at Samsung har planer om at øge andelen af kinesisk producerede mobiltelefoner. Ifølge sydkoreanske The Elec vil 25 procent af virksomhedens produktion i år bliver outsourcet til Kina.

Se også: De bedste priser og tilbud på Samsung-telefoner

67 mio. Samsung-smartphones skal produceres i Kina

Det er ikke nyt, at virksomheder outsourcer produktionen af smartphones til andre. Samsung har siden 2019 ladet andre designe og producere nogle af deres billigere telefoner. Det arbejde bliver så udført af såkaldte original device manufacturers (ODM).

Det er producenter, der producerer eksempelvis mobiltelefoner efter ejerens specifikationer. Joint Development Manufacturer (JDM) er virksomheder, der laver design og produktion i samarbejde med ejervirksomheden.

Ifølge The Elec har Samsung planer om at øge produktionen af smartphones hos kinesiske ODM’er eller JDM’er fra 44 millioner enheder i 2023 til 67 millioner enheder i 2024. Det vil betyde, at outsourcede smartphones vil udgøre 25 procent af Samsungs samlede produktionsmål på 270 millioner enheder i 2024. Samsung vil også outsource produktionen af 28 millioner enheder til Vietnam.

Se også: Test og anmeldelser af Samsungs smartphones

Billigere telefoner – større afhængighed af Kina

Samsung begyndte at outsource sin produktion af nogle smartphones tilbage i 2019. Det skete tilsyneladende i et forsøg på at reducere omkostningerne og sænke produktionspriserne. Her valgte Samsung at outsource nogle af sine billige telefoner. Det er altså ikke Ultra-modellerne eller andre flagskibsserier, der bliver outsourcet til Kina, men de helt billige modeller.

Det har betydet, at forbrugerne kunne få fingre i billigere mobiltelefoner fra et kendt brand, men Samsung bliver i samme omgang mere afhængig af de kinesiske producenter. Her går Samsung i en helt anden retning end Apple. Apple er nemlig i gang med at flytte noget af produktionen fra Kina til Indien for ikke at være så afhængig af ét produktionsområde. Det vil vise sig, hvilken af de to strategier, der fungerer bedst.

Se også: Top 5: Bedste mobiltelefon til prisen