Apple CarPlay får nyt design

Med iOS 26 får CarPlay en stor opdatering, der både forbedrer udseendet og funktionaliteten. Se det nye Apple CarPlay her.

Apple CarPlay får nyt design

Apple har under WWDC 2025 præsenteret store nyheder til iOS 26 til iPhones, herunder en opdatering af CarPlay og det nye CarPlay Ultra. Vi tager her et kig på det nye Apple CarPlay.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Apple lancerer nyt CarPlay

Opdateringen byder på et mere elegant design, forbedret brugervenlighed og understøttelse af widgets og Live Activities – altså realtidsopdateringer som for eksempel flystatus eller leveringstider.

Notifikationer som opkald og beskeder vil nu fylde mindre på skærmen, så navigation og vigtig information forbliver synlig.

Du kan også hurtigt svare med emojis via tapbacks. CarPlay Ultra er foreløbigt kun tilgængelig i Aston Martin, men alle CarPlay-kompatible biler får glæde af de nye funktioner, når iOS 26 udkommer til efteråret.

Et nyt, kompakt visningsformat for indgående opkald gør det muligt at se, hvem der ringer, uden at det forstyrrer navigationen på skærmen.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Se billederne af det nye CarPllay herunder:

Der er stort fokus på software i biler, både hos bilproducenter og techvirksomheder. Også Google er på vej med nye funktioner i Android Auto, som virker til at være et skridt foran Apple – hvis altså producenterne implementerer disse funktioner.

Dog har Google stor succes med Android Automotive, som flere og flere bilproducenter kaster sig over – og det er uden tvivl noget der presser Apple, som hellere ser bilproducenter tage imod det nye CarPlay Ultra.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Perspektivering

Med lanceringen af Apple CarPlay Ultra bliver det endnu vigtigere, at biler understøtter både Apple CarPlay og Android Auto. De to systemer fra Apple og Google gør det muligt at integrere mobilen direkte med bilens infotainmentskærm, hvilket giver nem adgang til navigation, musik og beskeder under kørslen.

I biler uden denne mulighed vil mange danskere opleve det som en betydelig ulempe, da det begrænser brugervenligheden og den digitale oplevelse bag rattet.

Se her, hvilke elbiler der understøtter Android Auto og Apple CarPlay.

Er du i tvivl om forskellen på Android Auto og Android Automotive? Læs mere her.

Vi anbefaler:
Elbil og solceller
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Priser på de billigste biler i Danmark
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Se alle de bedste leasingtilbud på elbiler i 2025