Google tester begrænset reklamesporing i Android-telefoner

Forbedrede privatlivsfunktioner og begræsning af reklamesporing er på vej til Android-telefoner. Google tester nye privatlivstiltag i Android 13.

Google tester begrænset reklamesporing i Android-telefoner

Google gør klar til at lancere privatlivsfunktioner i stil med dem Apple introducerede i med version 14.5 af deres iOS-software til iPhones. Lige nu betatester Google begrænset reklamesporing og nye privatlivsfunktioner i Android 13.

iPhone-opdateringen rullede ud til iPhones i 2021 blev mødt af modstand fra blandt andre Facebook, der dermed ville blive begrænset i deres indsamling af data fra brugerne og dermed i deres reklameindtjening. Facebook forsøgte dengang at stoppe opdateringen og derefter at overtale brugerne til at tillade reklamesporing. Allerede dengang vidste Google, at de med tiden måtte indrette sig efter Apples privatstiltag.

Se også: Nyeste Android-topmobiler

Nye privatlivsforbedringer til Android-telefoner på vej

I starten af 2022 meldte Google ud, at de var på vej med nye privatlivsforbedringer til Android-telefoner, der havde stor lighed med Apples. De nye privatlivsrestriktioner skal forhindre sporing af brugere på tværs af apps via annoncerings-id og dermed udfase cookies fra tredjeparter.

Det er en del af Googles projekt kaldet Privacy Sandbox, som går ud på at beskytte folks privatliv på nettet samtidig med at give virksomheder og udviklere mulighed for at lave målrettet annoncering.

Privacy Sandbox på Android er et sæt værktøjer, der har til formål at skabe en ny standard for, hvordan annoncører og websteder får adgang til oplysninger om forbrugere uden at kompromittere brugernes privatliv. Android-enheder tildeles i øjeblikket et unikt “Android Advertising ID”, der kan genindstilles af brugeren, og som bruges til at spore brugeradfærd og opbygge en personlig reklameprofil, som kan bruges af app-udviklere. Privacy Sandbox har til formål at erstatte dette reklame-ID med API’er, der bevarer privatlivets fred, hvilket ifølge Google vil begrænse delingen af brugerdata med tredjeparter og fjerne identifikatorer på tværs af apps, samtidig med at det stadig understøtter personlige annoncer.

Google er nået længere i denne udvikling og har lanceret en betaversion:

“Betaversionen af Privacy Sandbox giver nye API’er, der er designet med privatlivets fred i centrum, og som ikke bruger identifikatorer, der kan spore din aktivitet på tværs af apps og websteder”, siger Anthony Chavez, der er Googles vicepræsident for Privacy Sandbox.

“Apps, der vælger at deltage i betaen, kan bruge disse API’er til at vise dig relevante annoncer og måle deres effektivitet,” fortsætter han.

Brugerne får mere kontrol

Brugere, der er udvalgt til at deltage i betaversionen, kan styre, hvilke af deres personlige interesser annoncerne kan målrettes mod ved at gå til afsnittet Privacy Sandbox i indstillingerne.

Privacy Sandbox på Android vil begynde at blive udrullet i morgen til et begrænset antal Android 13-enheder, så brugere og udviklere kan teste den nye teknologi i den virkelige verden. Adgangen til betaversionen vil blive udvidet “med tiden”, og enheder, der udvælges til at deltage, vil modtage en Android-meddelelse, der informerer brugerne om, at de er berettiget til at deltage.

Se også: Test af nyeste Android-telefoner