iPhone-brugere advares: Opdater til iOS 18.6 med det samme

iOS 18.6 indeholder flere meget vigtige opdateringer og spørgsmålet er, om at Apple er blevet for langsomme med at komme med sikkerhedsopdateringer.

iPhone-brugere advares: Opdater til iOS 18.6 med det samme

Apple har netop udsendt iOS 18.6 – og den opdatering bør du installere snarest muligt. Den nye opdatering indeholder nemlig hele 29 sikkerhedsrettelser, hvoraf flere lukker alvorlige sikkerhedshuller i iPhone-softwaren.

Blandt de mest kritiske fejl er sårbarheder i WebKit, den motor som driver Safari-browseren, hvor ondsindet indhold potentielt kan udnytte fejl til at læse følsomme oplysninger eller forårsage systemnedbrud.

Se også: Kan man trygt købe brugt iPhone?

Følsomme brugerdata i fare

iOS 18.6 retter også fejl i CoreMedia, som potentielt kunne give apps adgang til følsomme brugerdata. En anden rettelse forhindrer en fejl i VoiceOver, hvor telefonens adgangskode kunne blive læst højt.

Eksperter anbefaler en hurtig opdatering – især fordi det er den første iOS-opdatering i over to måneder, og sandsynligvis den sidste før lanceringen af iPhone 17 og iOS 26 til efteråret.

Samtidig har Apple udsendt sikkerhedsopdateringer til andre enheder: iPadOS 17.7.9 til ældre iPads, macOS Sequoia 15.6, watchOS 11.6, tvOS 18.6 og visionOS.

Se også: Alle telefoner skal opdateres i mindst 5 år

Er Apple hurtige nok ude med sikkerhedsopdateringer?

Selvom Apple er kendt for hurtige og hyppige softwareopdateringer, er iOS 18.6 den første større opdatering i over to måneder – et usædvanligt langt spænd for et selskab, der profilerer sig på sikkerhed.

Det rejser spørgsmålet, om Apple er ved at ændre strategi fra løbende patching til færre, mere omfattende opdateringer. Det kan give færre forstyrrelser for brugerne, men også øge risikoen: Jo længere tid der går mellem sikkerhedsrettelser, desto større vindue får potentielle hackere og IT-kriminelle.

I takt med at iPhones bruges til alt fra sundhedsdata til betalinger, bør Apple overveje, om tempoet i sikkerhedsopdateringerne stadig matcher trusselsbilledet.

Se også: Priser på iPhones

Sådan opdaterer du til iOS 18.6

iOS 18.6 er kompatibel med:

  • iPhone XS og nyere,
  • iPad Pro 13″ og 12.9″ (3. gen og op),
  • iPad Air (3. gen og op),
  • iPad mini (5. gen og op),
  • iPad 7. gen og op.

Sådan opdaterer du: Gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering – og installer iOS 18.6 manuelt, hvis automatisk opdatering ikke er slået til.

Perspektivering

Skal du være sikker på, at få sikkerhedsopdateringer til din iPhone, så skal du helst have en, der er kommet inden for de sidste 4-5 år. Er det på tide at opdatere til en ny iPhone, så tjek vores guides til de bedste iPhones.