Se, hvornår 37 Huawei-mobiler opdateres til EMUI 11-betaen

Huawei har meldt ud, hvornår 37 forskellige modeller opgraderes til den nyeste EMUI 11-softwaretilpasning – som dog stadig er baseret på Android 11.

Se, hvornår 37 Huawei-mobiler opdateres til EMUI 11-betaen

Huawei har angiveligt vanskeligheder ved at få opdateret Android-versionerne på eksisterende modeller på grund af de sanktioner, USA har Huawei. Men det stopper ikke den kinesiske smartphonegigant i at opdatere EMUI – Huaweis egen tilpasning lagt oven på Android.

Netop dette er Huawei allerede i fuld gang med. EMUI 11 – Huaweis nyeste softwaretilpasning – blev annonceret 10. oktober. Samme dag åbnede Huawei også op for adgang til en åben beta af opdateringen til flagskibene P40 og Mate 30.

Huawei har dog planer om at rulle EMUI 11 ud til et stort antal enheder. Faktisk hele 37 forskellige, hvilket skulle gøre EMUI 11 tilgængelig på hele 200 millioner enheder, når softwaren er rullet ud.

Inden det skal softwaren dog betatestes, og netop dette har Huawei offentliggjort en tidslinje for.

Læs også: Disse smartphones kan opgraderes til Huaweis eget styresystem

Overblik: Hvornår får Huaweis telefoner EMUI 11 beta?

Fase 1 – begynder nu:

  • Honor 30
  • Honor 30 Pro
  • Honor 30 Pro+
  • Honor V30
  • Honor V30 Pro
  • Huawei MatePad 10.8
  • Huawei Nova 6
  • Huawei Nova 6 5G
  • Huawei Nova 7 5G
  • Huawei Nova 7 Pro 5G
  • Huawei P30
  • Huawei P30 Pro

Fase 2 – midt november:

  • Honor 20
  • Honor 20 Pro
  • Honor Magic 2
  • Honor V20
  • Huawei Mate 20
  • Huawei Mate 20 Pro
  • Huawei Mate 20 RS
  • Huawei Mate 20X
  • Huawei Mate 20X 5G
  • Huawei Mate X
  • Huawei Mate Xs
  • Huawei MediaPad M6
  • Huawei MediaPad M6 10.8
  • Huawei MediaPad M6 8.4
  • Huawei Nova 5 Pro

Fase 3 – slut november:

  • Huawei Mate 30
  • Huawei Mate 30 5G
  • Huawei Mate 30 Pro
  • Huawei Mate 30 Pro 5G
  • Huawei Mate 30 RS
  • Huawei MatePad Pro
  • Huawei MatePad Pro 5G
  • Huawei P40
  • Huawei P40 Pro
  • Huawei P40 Pro+

Se også: Find de bedste priser og tilbud på Huawei-telefoner

Hvad er nyt i EMUI 11?

Selv om EMUI 11 stadig er baseret på Android 10 ligesom EMUI 10 og EMUI 10.1, bringer opdateringen en række nye funktioner med sig.

Først er der forbedret AOD – eller always on display. Her kan du vælge forskellige motiver og urdesigns, som skal vises på den ellers slukkede skærm. Der er nu mulighed for at hente nye designs i form af GIFs fra nettet, og du kan selv tilpasse dem, som du lyster.

EMUI 11 kommer også med nye animationer og overgange i systemet. Særligt når du åbner og lukker apps og elementer sker det i en mere glidende overgang.

Multitasking er også forbedret i EMUI 11. Beskeder fra notifikationer kan nu åbnes direkte i et multitasking-vindue, der ligger oven på de øvrige apps. Netop disse vinduer kan nu tilpasses i enhver størrelse. Multitaskingvinduet, som kan trækkes ud fra højre side, har også fået nyt layout.

Med Multi-screen Collaboration kan du koble din Huawei-mobil til din Windows-pc og have flere apps fra telefonen åben på computeren på én gang.

Huawei har også introduceret Story Creator, som er en app, hvor du kan redigere videooptagelser til stories ved brug af skabeloner, overgange og baggrundsmusik.

EMUI 11 byder også på en række øvrige nyheder. Se dem alle på Huaweis hjemmeside her.

Formentlig sidste opdatering inden HarmonyOS

Huawei har i lang tid været åben om, at producenten er ved at udvikle sit eget styresystem fra bunden. Det skal på sigt erstatte Android og dermed gøre Huawei mindre afhængig af især Google, men også en lang række andre virksomheder, som er involveret i udviklingen af Android.

HarmonyOS er dog ikke færdigudviklet lige foreløbig. Tidligt i 2021 vil det være muligt at få styresystemet på mobile enheder. Men allerede i december vil det dog være muligt for udviklere at teste HarmonyOS 2.0 netop for at fremskynde den endelige lancering.

Det interessante vel HarmonyOS er, at Huawei pønser på at rulle styresystemet ud til eksisterende enheder med EMUI 11.

EMUI 11 indeholder nemlig en del kode, som er hentet direkte fra HarmonyOS 2.0. EMUI 11 menes derfor at være en form for overgangsopdatering, som vil muliggøre en nem opgradering til HarmonyOS 2.0, når tiden er dertil.

Huawei har allerede meldt ud, hvilke enheder der vil være kompatible med HarmonyOS 2.0. Det vides dog endnu ikke, hvornår telefonerne vil blive tilbudt opgraderingen til Huaweis eget styresystem.

Læs også: Huawei lancerer Mate 40-serien med vildt kamera, 90 Hz og lynopladning

Mere nyt i sagen

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. Lasse Olsen valgte at gå videre med sagen. 23/10/2020 var der nyt om emnet i nyheden om Huawei lancerer Mate 40-serien med vildt kamera, 90 Hz og lynopladning – Historien kan du læse her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..