Brug hovedet og bank en svensker i ny app
Der er en ny applikation på gaden som får de grå hår til at gro, et nyt quiz-spil er nemlig landet i Apples App Store.
Det er Illustreret Videnskab, der står bag applikationen, der skal tage kampen op med de der gerne vil udfordre dem selv og tusindvis af andre brugere i Illustreret Videnskab-viden.
Den nye applikation er en quiz-app, hvor det er muligt at konkurrere mod adskillige brugere fra hele norden samt Holland.
I spillet bliver man stillet spørgsmål fra et kartotek med hele 6.000 spørgsmål, indenfor emner som geografi, historie, underholdning og mange flere.
Spillet kan hentes til iPhone og iPad i Apples App Store i både en gratis og betalingsversion.
Spillet kommer senere i år også i en web-udgave der kan bruges på PC og Mac.
Til Mobilsiden.dk fortæller Illustreret Videnskab at en Android-version af spillet er på vej, dog ingen tidhorisont på hvornår den forventes klar.