Her er de bedste (og dårligste) apps til opkoblede elbiler

Tesla og Hyundais respektive smartphoneapps til deres opkoblede elbiler ligger i top, mens Polestar og Subaru ligger i bunden, viser ny undersøgelse.

Her er de bedste (og dårligste) apps til opkoblede elbiler

Stort set alle elbiler er i dag opkoblede, og det giver mulighed for at betjene mange af bilens funktioner direkte fra en smartphoneapp, ligesom man kan forvarme bilen på en kold vintermorgen. Du kan også se, hvor meget strøm der er på bilen og følge ladestatus.

Se også: De bedste apps til dig med elbil

Sådan er undersøgelsen lavet

Som det er tilfældet med andre smartphoneapps, er det ikke alle apps udviklet til elbiler, der er lige gode. Nogle er fyldt til randen med funktioner, mens andre får ejerne til at glemme, at de overhovedet har adgang til en app.

Men hvordan ved man, hvilken elbilproducent der har den bedste app? Det har den amerikanske analysevirksomhed J.D. Power undersøgt. De har undersøgt de 25 mest populære elbilmærker i USA, hvoraf 10 er fra Kina og ni er fra Europa. 1.300 elbilejere har deltaget i undersøgelsen i perioden april til maj 2024 for at få indblik i, hvordan folk bruger bilproducenternes smartphoneapps, i hvor høj grad de synes om funktionerne og hvor godt applikationerne fungerer.

Se også: De 5 bedste elbiler til familien

Tesla og Hyundai har de bedste apps

Resultaterne blev opdelt i to kategorier: en for premium-mærker og en for mærker, der rammer bredere. I førstnævnte kategori ligger Tesla i top med en bedømmelse på 847 ud af 1.000 efterfulgt af Mercedes-Benz’ Me connect-app med 843 point og BMW’s MyBMW-app med 834 point. Nederst på listen finder man Volvo, Jaguar og Polestars respektive apps.

I den anden kategori af billigere elbilmærker, hvor Tesla dog efterhånden også må siges at befinde sig, rangerede J.D. Power Hyundais smartphoneapp som den bedste med en bedømmelse på 835 point efterfulgt af Kia med 829 point og Ford med 810 point. Volkswagens myVW, VinFast-appen og Subarus Solterra Connect-app fik alle under 700 point og lå dermed i bunden af listen.

Se også: Tesla varsler prisstigninger

Antallet af Tesla-ejere med forbindelsesproblemer er stigende

Undersøgelsen viser også, at Tesla-ejere er dem med færrest problemer med forbindelsen mellem bil og app. I den nyeste undersøgelse er det 35 procent af Tesla-ejerne, der oplever knas med forbindelsen. Det er det laveste af alle, men noget højere end de 30 procent i 2023 og kun 20 procent i 2022. Det går altså lidt den forkerte vej med stabiliteten hos Tesla.

Omvendt er de andre producenter ved at forbedre sig og nærmere sig Teslas stabilitet. Sidste år oplevede 44 procent af alle andre end Tesla-ejere problemer med forbindelsen – et tal der i 2024-undersøgelsen er faldet til 40 procent.

J.D. Power bemærker, at de bilproducenter, der klarer sig godt i undersøgelsen, generelt har lyttet til de behov og funktioner, som elbilisterne ønsker. Det kan være muligheden for nøjagtigt at overvåge en igangværende opladning og indstille præferencer for opladning.

Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed

Opkobling er vigtigere for Tesla-ejere

Det er dog ikke alle, der mener, at eksistensen af en smartphoneapp er til bilen en afgørende faktor i købsbeslutningen. 62 procent af Tesla-ejerne oplyser, at tilgængeligheden af en smartphoneapp som minimum en begrænset effekt på deres købsbeslutning.

For ikke-Tesla-ejere er opkoblingen langt mindre vigtig. Kun for 34 procent af dem, der ikke har en Tesla, betyder opkoblingen via en app noget i købsprocessen.

Læs også: Apple afslører nye billeder af næste generations Apple CarPlay