YouTube Playables: Nu kan du spille spil på YouTube

Med YouTube Playables kan du nu spille 37 forskellige spiltitler, hvis du abonnerer på YouTube Premium.

YouTube Playables: Nu kan du spille spil på YouTube

Google vil gerne have flest mulig til at abonnere på YouTube Premium, som blandt andet fjerner reklamer og giver adgang til YouTube Musik. Èn metode til at få folk til at betale for , som søgegiganten for nylig har taget i brug, er at blokere brugere, som anvender adblockere. Det nyeste skud på stammen er dog lidt mere interessant: Nemlig introduktionen af en helt ny sektion kaldet YouTube Playables.

Som navnet indikerer, er der tale om spil i YouTube – indtil videre 37 af slagsen. Betaler du for YouTube Premium, kan du altså få lidt ekstra underholdning uden at skulle downloade spillene. Du streamer dem blot på samme måde, som du er vant til at streame videoer på YouTube.

Læs også: Nu vil Netflix satse mere på gaming

Et eksperiment frem til foråret

Google har ikke satset alt på YouTube Playables. I stedet er der tale om et eksperiment, som brugere selv skal aktivere. Google har sendt en notifikation ud til YouTube Premium-kunder med en opfordring til at slå funktionen til, hvis man er interesseret i at prøve den. Når den er slået til, finder man Playables i venstre fane på computer og i forsiden af YouTube-appen. Med et enkelt tryk kommer man ind i Playables-universet.

I Playables-universet finder man fanerne Hjem og Søg. Hjem-fanen indeholder en liste over de spil, du måske allerede har spillet og en liste over de populære titler på platformen. Trykker man på Søg, får man en liste på de i alt 37 titler, der er tilgængelige.

Blandt de mere velkendte titler finder man Angry Birds Showdown, Brain Out, Daily Solitaire, The Daily Crossword og 8 Ball Billiards Classic. Der er også andre slags arkadespil og masser af puslespil med mere.

På YouTube Premiums fordelsside står der, at Playables er tilgængelig frem til 28. marts 2024. Frem til da har Google formentlig ikke lagt sig fast på, om YouTube Playables er et univers, der skal forblive en Premium-fordel.

YouTube Premium koster 119 kroner per måned. Introduktionen af universet er formentlig en reaktion på Netflix, som for få måneder siden introducerede Netflix Games.

Læs også: YouTube Shorts skader YouTubes forretning