De første test af AirPods Max – imponerende lyd

De første test af Apples nye AirPods Max er ude hos mange store udenlandske medier. Hvad er dommen over Apples dyre over-ear hovedtelefoner? Få svaret her.

De første test af AirPods Max – imponerende lyd

Med en klode udfordret af en pandemi kastede Apple den 8. december et sæt luksuriøse over-ear hovedtelefoner på gaden til 4.799 kroner – og med et jackstik som ekstra tilbehør. I nogle dage efter blev der skrevet og snakket om Apples AirPods Max – ville de imponere eller bare være dyrt legetøj? Nu er de første domme endelig ude. Her kan de læse resultaterne af de første test af AirPods Max.

Det så umiddelbart svært ud for AirPods Max, som lander på et marked med ekstrem konkurrence fra Sony, Sennheiser og Bose. Deres hovedtelefoner er billigere, er utroligt gode og har flere fordele. Alligevel trak AirPods Max stor interesse, selvfølgelig på grund af deres spændende design, men ville det virkelig være så meget bedre end de bedste på markedet? Det kan vi meget bedre få en fornemmelse af nu.

AirPods Max kommer i fem forskellige farver og koster 4.799 kroner. Vil du gerne have dem selv, så kommer du til at vente. Lige nu er der nemlig flere ugers ventetid på de dyre hovedtelefoner. AirPods Max er bygget i stål, aluminium, memoryfoam ørepuder, et gummi-agtig hovedbøjle omkring et mesh-net. Her er selvfølgelig aktiv støjreduktion, ambient sound og let styring med Apple Digital Crown, som vi allerede kender fra Apple Watch.

Se også: Test af hovedtelefoner og gadgets

De første test af AirPods Max

CNET: De er fremragende

Test af AirPods Max

Godt:

  • Overraskende behagelige
  • Imponerende lyd og byggekvalitet
  • Førsteklasses ANC og Ambient sound
  • Håndterer opkald godt
  • Spatial Audio er et plus
  • Let skift mellem iOS enheder
Dårligt:

  • Dyrt og tungt
  • Smart Case etuiet er “for smart”
  • Ingen powerknap
  • Intet medfølgende kabel
  • Android brugere mister et par funktioner

Samlet bedømmelse: 8,9 ud af 10.

Læs også: Nyt om hovedtelefoner og tilbehør

Mobilesyrup: Dyr pris, god lyd

Test af AirPods Max

Godt:

  • Imponerende lyd (bedre end konkurrenterne)
  • God byggekvalitet
  • Ekstremt komfortable
Dårligt:

  • Dyrt
  • Ingen touch-styring
  • Ingen support for hi-res formater ud over AAC

Samlet bedømmelse: 7,5 ud af 10.

Læs også: Test af Bose NC 700: Fremragende trådløst headset

Techrader: Er god lyd nok?

Test af AirPods Max

Godt:

  • Fantastisk bredt lydbillede
  • Velafbalanceret lyd
  • Smart styring
Dårligt:

  • Ingen 3,5 mm indgang og kabel
  • Smart Case etuiet beskytter ikke nok
  • Meget dyrt

Samlet bedømmelse: Ingen endelig karakter endnu.

RollingStone: Fremragende lyd

Godt:

  • Fremragende lyd
  • Simple i brug
  • Hurtigt at skifte mellem enheder
  • Smarte og praktiske i brug
Dårligt:

  • Virker bedst med Apple-enheder
  • Dyrt
  • Akavet smart case som ikke beskytter nok

Samlet bedømmelse: AirPods Max er en stor investering, og har enkelte mangler, men er smarte, praktiske og lyder fremragende.

Se også: Test af Sony WH-1000XM4: Støjreduktion i topklasse

Derudover har også Youtuberen Marques Brownlee publiceret hans anmeldelse af AirPods Max, hvor de også bliver rost rigtig meget – lige ud over Apples smart case og manglen på en powerknap. Han kalder dem desuden kongerne af ambient sound.

Har du lagt et par AirPods Max i kurven nu?

Seneste tilføjelse til sagen

Meget er sket siden vi bragte artiklen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. 15/12/2020 kom den efterfølgende historie med nyheden; Til næste år kan du spille Xbox-spil på din iPhoneKlik her og læs den fulde artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet her.