Flyvende start til lille elbil: Kia EV2 ligner et pletskud
Kias mindste elbil hidtil har ramt de europæiske veje med fuld fart. På blot tre hele salgsmåneder har den lille SUV rundet over 8.000 solgte eksemplarer, og alt tyder på en ny storsællert.
Især varianten med det store batteri er skarpt prissat i forhold til konkurrenterne herhjemme.
Se også: Specifikationer og priser på Kia EV2
Flyvende start for Kias mindste el-SUV
Efter at Kia åbnede for forudbestillingerne, har den lille Kia EV2 hurtigt bidt sig fast i de europæiske bilkøbere, lyder det i salgstal fra Newsis.
Nye salgstal viser, at modellen allerede nåede op på over 8.500 enheder i første halvdel af 2026, hvor langt størstedelen blev leveret over forsommeren og sommeren.
I Europa var EV2 i juni måned allerede Kias næstmest solgte elbil, kun overgået af den større EV3. Herhjemme er Kia så småt begyndt at levere bilen til de første ejere.
Det er uden tvivl en god start for den lille elbil, som Kia iøvrigt satser stort på i Europa – hvor den også bliver produceret og er designet til.

Se også: Guides og tips til elbiler
Kia EV2 kan også blive et hit herhjemme
Vi har da også svært ved at forestille os, at den nye EV2 ikke bliver særdeles populær herhjemme.
Med en dansk startpris på 184.999 kroner kiler den sig ind som et yderst skarpt alternativ og er en tand billigere end konkurrenter som Volkswagen ID. Polo, Skoda Epiq, Cupra Raval og Renault 5.
Endnu mere interessant ser det ud for Long Range-varianten, som kan erhverves for blot 214.995 kroner med en rækkevidde på 443 kilometer – den tænker vi, mangler danskere finder attraktivt prissat.
I typisk Kia-stil er bilerne tilmed ganske fornuftigt udstyret fra standard, hvilket gør pakken svær at overse for prisbevidste elbilkøbere.
Hvor Kias elbiler skiller sig ud fra mængden er på designet, men vi synes dog, at det kantede design passer ganske godt til den lille bil.
Vi havde dog drømt om, at EV2 ville have fået Kias helt nye Pleos-infotainmentsystem med fra start, men det må man altså undvære i denne omgang.
Vores vurdering er, at den opgradering sandsynligvis først lander til næste modelår, men med trådløs integration til mobilens navigation klares hverdagen heldigvis uproblematisk.
Se også: Alt om ny elbilteknologi
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed