Elbilmærket NIO vil lave smartphones i Apple-stil
Den kinesiske elbilproducent NIO er hurtigt blevet kendt for deres elbiler med udskifteligt batteri og dertilhørende batteriskiftestationer – og ikke mindst deres flotte og velkørende elektriske biler. Dog er elbiler ikke nok for NIO, som også vil lave smartphones.
Læs også: Elbilmærket NIO vil åbne batteriskiftestationer i Danmark i 2022
Vil lancere en årlig mobiltelefon
Det er ikke helt nyt, at NIO har gået med planer om at lave en smartphone. Tilbage i april kom det frem, at NIO overvejede at udvide økosystemet med en smartphone. NIO har angiveligt gjort alvor af overvejelserne og har allerede oprettet en smartphone-afdeling, som skal håndtere udviklingen.
William Li, der er administrerende direktør for NIO, skulle have udtalt, at de har planer om at lancere smartphones i ren Apple-stil. Med det menes der, at NIO vil lancere en årlig ny smartphone – en strategi som Apple længe har benyttet sig af.
Li ser en åbning nu hvor Huawei er væk, men ved dog godt, at det ikke bliver let. Den største bekymring er brugervenligheden:
“NIOs mobiltelefonforretning er i fremgang. Vi er absolut uforlignelige med virksomheden, der sælger 100 millioner mobiltelefoner (Apple) nu. Det er ikke svært at lave mobiltelefoner nu, men det er stadig udfordrende at skabe en mobiltelefon, der er nem at bruge,” sagde William Li.
Ifølge Li er mobiltelefonen et vigtigt redskab for ejere af en elbil fra NIO:
“Mobiltelefonen er nu den vigtigste enhed for NIO-brugere at forbinde til bilen”.
Med deres egen smartphone på markedet vil der være mulighed for, at lave nogle unikke funktioner med NIO-biler.
NIO åbner snart i Danmark
NIO forventes at åbne deres forretning i Danmark inden udgangen af 2022. NIO, og deres batteriskiftestationer, kommer til Danmark i år. Ligesom med konkurrenten XPENG kan vi forvente et showroom i en dansk storby, sandsynligvis i København. NIO forventes i første omgang at bringe SUV’en ES8 og sedanen ET7 til Danmark – og muligvis også den nye flotte ET5, som vil passe perfekt her i Norden.
Se også: Nyheder om elbiler