Mobiltelefonen er den største spilplatform i verden

Hverken PC'en eller spillekonsollen kan længere følge med: mobiltelefonen er den spilplatform i verden der tjener flest penge.

Mobiltelefonen er den største spilplatform i verden

Gaming eksploderer i disse tider. Det gælder PC’en, som oplever et stort comeback, på trods af at mange forudså en svær fremtid for den, men også spillekonsollen, mobilen og ikke mindst spilstreaming. Alle producenterne vil have del i gaming-bølgen og der kastes produkter på markedet, hvor selv en gaming-browser har fundet sin vej frem. I år står alle og venter på de store konsol-lanceringer, PlayStation 5 og Xbox Series X, mens spiludviklerne til mobilspil hiver kroner i kassen. Faktisk er mobilspillene så store at de slår både spillekonsollerne og PC’erne i indtjening.

Læs også: Google Stadia: Priser, spil og tilgængelighed

Mobilspil tjener mere end spillekonsoller

Fra 2017 til 2018 oplevede spilbranchen en fremgang på 10,9 procent, fra 116 milliarder til 135 milliarder dollars. PC-spil oplevede i perioden den mindste fremgang, hvor spillekonsollerne og specielt mobilspillene oplevede stor fremgang. Faktisk er spil på mobilen så populært at det segment opnår den største vækst i hele spillebranchen, og fortsætter denne udvikling, så vil gaming på mobilen overtage hele markedet. Allerede i 2021 forventes omsætning på gaming af være 180,1 milliarder dollars, hvor spil til mobilen har en markedsandel på 59 procent. Specielt spilstreaming-platformene, såsom Google Stadia, og 5G-netværket vil have en stor betydning for dette.

Spillekonsollerne er store, men den ser ud til i fremtiden at blive afløst af streaming, hvor der allerede er godt gang i udviklingen af platformene, med aktører som Google, Microsoft, Nvidia, Sony. Microsoft ser ikke længere Sony som den største konkurrent på markedet, men frygter mere Google og Amazon, der begge har kæmpe datacentre og stor viden til håndteringen af spilstreaming. Spilstreaming vil i den grad blive benyttet på mobile-enheder, hvor man vil kunne opleve PC-lignende grafik på en kompakt enhed, som man kan have med sig overalt. Samtidig kan man med 5G-forbindelsens korte latenstid kunne få en rigtig god oplevelse i multiplayerspil. Googles spil-streamingtjeneste, Stadia, gik i luften i november sidste år i en betalt udgave, men en gratisudgave forventes lanceret inden længe, hvilket kan friste mange til at prøve det af.

Læs også: Afstemning: Spiller du på din mobiltelefon?

Gaming mobil konsol pc
Sådan så spilmarkedet ud i 2018.

Spil til iPhone tjener mest, endnu

iOS-enheder, iPhone og iPad, er absolut størst på mobilspil lige nu, men kigger på man udviklingen, så begynder Android-enhederne ganske langsomt at nærme sig. Fortsætter denne udvikling, så vil Android i 2023 overtage iOS og blive den største platform til mobilspil. Indtjeningen på spillene kommer fra forskellige typer reklamer; videoreklamer, banner, affiliate og de såkaldte “In-app-purchases” (IAP). Både videoreklamer og bannerreklamer gør det godt, men ingen af dem kommer tæt på IAP, der står for omtrent 43 procent af indtjeningen fra mobilspil. Det er de færreste spillere, der synes om denne måde at tjene på spillene, men alligevel bliver det benyttet i stor stil.

Både på Apples App Store og Googles Play Butik var spil den mest benyttede kategori. På App Store blev spilkategorien i maj 2019 benyttet af 24,6 procent, hvor andenpladsen var “business” med 9,7 procent. Det mest populære spil til mobilen er Clash of Clans, tæt efterfulgt af Fortnite.

Læs også: Test: Call of Duty Mobile

Mere nyt om Spillekonsoller

Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. mobilsiden gik videre med historien. 4/4/2012 rettede vi nyt fokus på sagen med sagen; Skal iPad erstatte Playstation og Nintendo? – Den videre historie kan du læse her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.