Google lancerer Nest Aware-abonnementer – gratis Nest Mini

Google lancerer Nest Aware - to abonnementer til Nest kameraer i hjemmet, som gemmer din videohistorik. Her er et overblik over pris, forskelle og specifikationer på Nest Aware.

Google lancerer Nest Aware-abonnementer – gratis Nest Mini

Google er nu klar med Nest Aware-abonnementer i Danmark. Priserne starter ved 40 kroner per måned, og nye abonnementer får en gratis Nest Mini med i købet. Her er et overblik over de to Nest Aware-abonnementer fra Google.

Det tyder på, at Google løbende døber flere produkter med Nest-navnet, som nu ikke længere kun inkluderer kameraovervågning og dørklokker, men også andre smartprodukter til hjemmet. Senest har vi set Nest Hub, Nest WiFi og Nest Mini, som en del af dette, og der går endda rygter om en ny Chromecast med fjernbetjening og Android TV under Nest-navnet.

Det nye Nest Aware abonnement fra Google dækker alle kameraer i hjemmet, hvor al bevægelse og lyd bliver registeret og gemt. Derved kan man altid gå tilbage og se hvad der er sket. Google tilbyder to abonnementer og prisen starter ved 40 kroner per måned.

Læs også: Sådan bygger du et smart-hjem med Google Home og Google Assistent

Nest Aware – gratis først måned og Nest Mini

Det billigste Nest Aware-abonnementer koster 40 kroner om måneden (eller 400 kroner om året, hvis man betaler for hele året). Her får man 30 dages hændelsesbaseret videohistorik, avancerede underretninger (når Nest-kameraer registrerer lyde eller en person) og activity zones (Vælg vigtige områder, og få underretninger, hvis der sker noget i de områder).

Nest Aware Plus er det dyrere abonnement, som koster 80 kroner om måneden (eller 800 kroner om året, hvis man betaler for hele året). Her får man 60 dages hændelsesbaseret videohistorik, men den store forskel er muligheden for 10 dages kontinuerlig videohistorik, som ikke er hændelsesbaseret.

Se også: Fokus – Hvad er et smart-hjem?

Herunder kan du se Googles egen opdeling af de to abonnementer:

Google Nest Aware
Googles Nest Aware-abonnementer starter fra 40 kroner om måneden. Første måned er gratis.

Læs også: Sådan kommer du let i gang med dit smar

Med begge de nye Nest Aware-abonnementer er første måned gratis og nye abonnementer får en gratis Nest Mini-smarthøjtaler med, hvis man køber et årsabonnement. Man skal være opmærksom på, at et abonnement kun dækker ét hjem. Har du for eksempel både hjem og sommerhus, så skal der to aktive abonnementer til.

Læs også: Google lancerer Nest WiFi med indbygget Google Assistent