Nye Philips Hue lamper og kraftig pære lanceret
Philips lancerer i dag en række nye spændende produkter til Hue-serien, som byder på forbundne lamper og pærer til det smarte hjem. Blandt nyheder er en ny produktfamilie af indendørs loftslamper, en opdateret Philips Hue Lightstrip, en opdateret Philips Hue Bloom og nye tilføjelser til indendørssortimentet af Bluetooth-kompatible Philips Hue White ambiance lamper.
Læs også: Sådan kommer du let i gang med dit smart-hjem
1600 lumen Philips Hue-pære
Den har faktisk allerede været lækket og nu er den altså en realitet. Den nye, og kraftfulde, Philips Hue White A21 pære har en lumenværdi på 1600 lm (svarende til en traditionel 100W pære). Den nye pære er en smule større end en almindelig Philips Hue pære. Det er den perfekte pære til at lyse op i køkkenet mens du laver mad, men kan også dæmpes og skabe den perfekte stemning under middagen. Den nye pære kan naturligvis også bruges andre steder, hvor man har behov for meget lys. Den kommer indtil videre kun med hvidt lys.
Den nye Philips Hue A21 pære med 1600 lumen koster 199 kroner.
Læs også: De 5 bedste smartprodukter til hjemmet
Philips Hue Lightstrip Plus
En ny og forbedret udgave af den populære Lightstrip er også lanceret. Philips Hue Lightstrip Plus har altid kunne forlænges eller afkortes efter behov – men nu, med den opdaterede Hue Lightstrip kan du også genbruge de afklippede stykker, eller koble to Lightstrips sammen. Derudover er den opdaterede Lightstrip nu Bluetooth-kompatibel, hvilket gør det nemmere for brugeren at installere, selv for dem der er helt nye brugere af Philips Hue, og ikke har en Bridge (endnu).
Philips Hue Lightstrip Plus koster 599 kroner for 2 meter startpakke med stik, og 199 kroner for 1 meter forlængelse.
Læs også: Sådan bygger du et smart-hjem med Google Home og Google Assistent
To nye Philips Hue lamper
En af de store nyheder er en helt ny lampe kaldet Philips Hue Centris. Philips Hue Centris er en unik og innovativ familie af White and Color Ambiance LED loftsspots, der er designet til at give et stærkt lys. Det diffuse loftslys oplyser rummet, samtidig med at du kan justere spottene til at fremhæve særlige elementer i din indretning. Hvert lys kan indstilles og styres individuelt, og spottene kan roteres 350-grader.
Philips Hue Centris loftsspot (både hvid og sort) kommer i fire størrelser med priser fra 2.099 til 3.399 kroner.
Den ikoniske Philips Hue Bloom bordlampe er også blevet opgraderet med dybere farver og en stor forbedring af det hvide lys, der er blevet boostet til 500lm. Nu leverer Bloom samme oplevelse som du får med resten af Hue sortimentet (farvetemperatur kan justeres fra varm hvid [2000K] til koldt dagslys [6500K]). Den opdaterede udgave er også Bluetooth-kompatibel, hvilket gør den til et plug-and-play produkt og er dermed den perfekte start til kunder, der vil prøve Philips Hue. Den nye Bloom kan også dæmpes (min. niveau under 1%), så den kan bruges som en perfekt natlampe, og den er både tilgængelig i sort og hvid.
Philips Hue Bloom koster 599 kroner (både hvid og sort version).
For at gøre intelligent belysning lettere introducerer Signify nu også Bluetooth-kompatible Philips Hue Ambiance indendørs lamper. Sortimentet indeholder spots, væg- og lofts-, pendel- og bordlamper samt LED paneler.
Læs også: Sådan bygger du et smart-hjem med Apple HomeKit og appen Hjem