iPhone 12-serien er enormt populær, men ikke Mini
Ifølge en rapport fra Nikkei, så er Apples nyeste iPhones i høj kurs. Faktisk er de så populære, at producenten forventer at lave 230 millioner iPhones i løbet af 2021. Dog er det mindste iPhone i serien, den nye satsning, iPhone 12 Mini, ikke så populær som forventet. Derfor må Apple nu skære ned på bestillingerne hos deres leverandører.
I løbet af 2021 forventer Apple, ifølge Nikkei, at sælge 11,6 procent flere iPhones i løbet af 2021, hvilket skulle svare til 230 millioner styk. Apple har tidligere udgivet salgstal, men det er desværre ikke tilfældet længere. Men der er ingen tvivl om, at nyeste iPhone-serie i sig selv er et hit. I sidste kvartal af 2020 kunne IDC rapportere, at Apple havde sendt hele 90,1 millioner iPhones afsted, hvilket er det højeste antal enheder en smartphoneproducent har opnået på et enkelt kvartal. Så iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max er populære, men hvorfor ikke Mini’en? Ifølge rapporten fra Nikkei, så må Apple nu skære ordre på iPhone 12 Mini ned med hele 20 procent.
Læs også: 4 ud af 5 iPhones kører med den nyeste iOS 14-software
Den lille skærm er ikke så attraktiv?
Som navnet indikerer, så er iPhone 12 Mini en lille iPhone. Faktisk den mindste iPhone i mange år og meget mindre end andre populære mobiltelefoner på markedet. Telefonerne har længe vokset år efter år, hvor den lille kompakte telefon er blevet glemt. Internettet har dog efterspurgt premium kompakte telefoner, hvilket Apple tydeligvis har lyttet efter… måske lidt for meget. For det viser sig nu, at ikke så mange som forventet vil have en lille skærm.
Forbrugerne går efter de større skærme, og hvis iPhone 12-serien er for dyr, så vælger de iPhone 11 i stedet for, som nu er en hel del billigere. Da iPhone 11 kom frem kostede den billigste model 6.299 kroner, men nu er prisen på iPhone 11 under 5.000 kroner, og det er billigere end iPhone 12 Mini.
Læs også: iPhone 13 bliver måske dyrere
Kommer der en iPhone 13 Mini?
Vi har i noget tid hørt rygter om, at Apples iPhone 12 Mini ikke var så populær som forventet. Så man må gå ud fra, at dens salgstal langt fra lever op til Apples forventninger. Alt efter hvor slet det er, så er det ikke umuligt, at Apple helt dropper modellen med lanceringen af iPhone 13-serien her i 2021.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner