Brugen af VPN-apps eksploderer i Rusland
Mens det meste af opmærksomheden er rettet mod krigen i Ukraine lige nu, gør den russiske regering det svært for sine borgere at få adgang til oplysninger om de begivenheder, der udspiller sig. Rusland fortsætter med at blokere flere og flere udenlandske tjenester og nyhedsmedier, men befolkningen forsøger at finde nye veje ind på det ucensurerede internet.
Som et resultat heraf er download og brug af VPN-apps til at omgå censur steget voldsomt.
Se også: Sikker motorcykel med VPN
Mange russere vil vide hvad der sker
Analysefirmaet Appfigures rapporterer, at siden den 24. februar er antallet af downloads af forskellige VPN-apps fra Apple App Store og Google Play Store steget med 1268 %. Alene den første marts blev der downloadet en halv million VPN-apps.
VPN-tjenester fungerer som en sikker tunnel til internettet via servere i andre lande, hvilket giver dem, der bruger dem, mulighed for at omgå lokale begrænsninger, i de fleste tilfælde.
Ifølge vores App Intelligence steg de daglige downloads, som i gennemsnit er 10.000 i Rusland på tværs af App Store og Google Play, til over en halv million i tirsdag i sidste uge. Det tyder altså på, at der er mange russere, der ikke tror på de russiske myndigheders fortælling om krigen og invasionen af Ukraine.
Se også: Hvordan fungerer VPN?
Huawei beskyldes for forhindre angreb på russisk internet
Ruslands invasion af Ukraine har også ført til en masse cyberangreb på Rusland udført af internationale hackere, blandt andet i forsøget på at fortælle sandheden om krigen og invasionen til de de russiske borgere.
Den australske forsvarsminister Peter Dutton anklager dog Huawei for at hjælpe Rusland med at modstå disse angreb, noget han kalder for “dybt bekymrende, når alle andre ansvarlige lande i verden ser på måder, hvorpå de kan sanktionere og stoppe handelen med Rusland”.
Se også: Nyheder om fake news