Problemer med iPhones Face ID kan skyldes bagkameraet

Apple har ændret proceduren for reparationer af iPhone X. I sidste ende kan man få udskiftet sin enhed hvis man har problemer med Face ID.

Problemer med iPhones Face ID kan skyldes bagkameraet

I sidste uge kom det frem, at Apple har bedt deres autoriserede værksteder om at reparere iPhone 7 enheder med mikrofonfejl. Og nu antyder lækkede dokumenter, at Apple også har ændret proceduren i forhold til iPhone X enheder som er berørt af fejl på Face ID.

Det er åbenbart sådan, at problemer med Face ID kan have noget med bagkameraet at gøre. I hvert fald skal Apples værksteder nu, som første skridt, køre en diagnosticering som skal klarlægge, hvorvidt problemet kan løses ved at reparere bagkameraet.

iPhone X
Foto: gsmarena.com

Læs også: Næste generation af iPhones kommer måske uden adapter til jackstik

Hvis en udskiftning af kameraet ikke løser problemet, kan værkstedet tilbyde kunder at få udskiftet deres enhed med en ny.

Hvorfor bagkameraet skulle have inflydelse på Face ID, som jo registreres af frontkameraet, afslører det lækkede dokument intet om. Fra uofficielle kilder forlyder det dog, at det såkaldte True Depth kamera er forbundet med telelinsen på bagsiden.

Flere nyheder om iPhone

Meget er sket siden vi bragte artiklen. mobilsiden fulgte op på sagen. 1/5/2018 fulgte redaktionen op med historien Næste generation af iPhones kommer måske uden adapter til jackstik – Den kan læses her. Få også seneste nyt om temaet her.