Rygte: Apple lancerer tre iPhones med op til tre kameraer i år

Wall Street Journal bekræfter, at vi kan forvente tre iPhones fra Apple i år, og at den ypperste model får tre bagkameraer. Til gengæld forsvinder 3D Touch.

Rygte: Apple lancerer tre iPhones med op til tre kameraer i år

Der er hele otte måneder, indtil Apple ventes at løfte sløret for dette års iPhones, men ikke desto mindre vrimler det allerede med rygter.

Nu har avisen Wall Street Journal kommet i besiddelse af nye oplysninger om de kommende iPhones. Ifølge avisen kan vi ligesom sidste år forvente at se tre iPhones fra Apple.

Læs også: Sådan kan bagsiden af iPhone XI komme til at se ud

Der bliver igen to varianter med OLED-skærme, mens der igen kommer en variant med LCD-skærm – den måske sidste iPhone med en LCD-skærm, for Apple ventes at sløjfe LCD-modellen i 2020. Ifølge Twitter-tipsteren Onleaks får den ene af de tre iPhones formentlig navnet iPhone XI, mens den større model må formodes at få navnet XI Max. De får altså begge OLED-skærme igen i år, men hvad den billigere variant med LCD-skærm så kommer til at hedde, vides endnu ikke.

iPhone XI
Foto: digit.in

Dette års iPhones får flere kameraer

Til gengæld oplyser Wall Street Journal, at der kommer til at ske ændringer på kamerafronten. I en tid, hvor Huawei er ude med tre bagkameraer, Samsung med fire bagkameraer og Nokia snart med den kommende Nokia 9 med fem bagkameraer halter Apple en del bagefter konkurrenterne.

Uden at der nødvendigvis behøver at være en sammenhæng mellem antallet af kameraer og billedkvaliteten (se eksempelvis Google Pixel 3) så oplyser avisen, at flere kameraer sælger – især i Kina.

Læs også: Apple indrømmer de har solgt færre iPhones end forventet

Det, der menes at være iPhone XI Max, bliver udstyret med tre bagkameraer, hvilket stemmer overens med den rendering af telefonen, som Onleaks for nyligt afslørede. Her ses et enomrt kamerahus med tre sensorer og en LED-blitz, som stikker en anelse ud fra bagsiden.

iPhone XI beholder to kameraer ligesom den nuværende iPhone XS. Efterfølgeren til iPhone XR får dog også to bagkameraer, hvor den nuværende XR kun har et enkelt. Det skulle være med til at få gang i salget af efterfølgeren til iPhone XR, som har været markant lavere end forventet. Det var blandt andet medvirkende til, at Apple nedjusterede forventninger til næste regnskab.

En anden interessant oplysning fra avisens kilder er, at Apple er villig til at skære ned på nogle funktioner for at få omkostningerne ned ved produktionen af dette års iPhones. Det skulle betyde, at 3D Touch-modulet ikke vil være at finde i dette års portefølje.

Sagen videre

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 7/1/2019 publicerede vi en artikel omkring temaet Sådan kan bagsiden af iPhone XI komme til at se ud – Læs videre her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.