Rygte: iPhone 8 får ny kamerafunktion kaldet SmartCam

Kameraet i iPhone 8 får en ny funktion kaldet SmartCam, som automatisk tilpasser indstillingerne ud fra hvilke scener der fotograferes, lyder nyt rygte.

Rygte: iPhone 8 får ny kamerafunktion kaldet SmartCam

Den kommende iPhone 8 ser ud til at komme med en ny kamerafunktion kaldet SmartCam, som automatisk vil justere kameraets indstillinger alt efter hvad der fotograferes for at opnå det bedste resultat. Det fremgår af et tweet, som iOS-udvikleren Guilherme Rambo har sendt.

Han har netop gravet dybere i den for nyligt lækkede firmware til Apples nye HomePod-højttaler, hvor han i kildekoden fandt referencer til noget, der hedder SmartCam.

Læs også: iPhone 8 kommer måske uden fingeraftrykslæser

Dertil fandt han en række andre referencer, som består af forskellige scener og motiver. Disse menes at være de motiver, som kameraet automatisk kan tilpasse dets indstillinger ud fra, inden et billede tages.


Ifølge koden vil SmartCam kunne optimere billederne særligt ved følgende motiver:

  • Andre
  • Baby
  • Blade
  • Dokument
  • Fyrværkeri
  • Himmel
  • Kæledyr
  • Lys scene
  • Lyskilder
  • QR
  • Sne
  • Solopgang og solnedgang
  • Sport

Læs også: Apple-kildekode bekræfter den nye formfaktor i iPhone 8

Funktionen menes at virke sådan, at kameraet automatisk kan genkende disse udvalgte scener og objekter på samme måde som i Fotos-appen, hvor Apple i forvejen kan genkende personer, scener og ting. Ifølge 9to5mac kan det ikke afvises, at der allerede foregår noget lignende i kameraet helt automatisk, men den fundne kode indikerer, at der vil komme en brugerflade med funktionen.

9to5mac er også faldet over andre dele af kildekoden, hvor der blandt andet er en reference til trådløs opladning. “_CanChargeInductive”, står der på et af billederne. Noget kunne også tyde på, at Apple vil bruge ansigtsgenkendelse til Apple Pay i stedet for Touch ID. Der er i hvert fald fundet en linje kode, hvor referencerne passbook.payment.contactlessinterface’, ‘pearl.field-detect’ og ‘pearl.pre-arm’ er fundet sammen. Pearl menes at være at være Face ID: Apples kommende ansigtsgenkendelse.

Sagen er ikke slut

Siden vi bragte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 2/8/2017 publicerede vi en ny vinkling på emnet POWER åbner i Tilst: Se køtilbuddene her [MOBILDEAL] – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..