Få din pizza bagt af robotter i Paris

I Paris er der åbnet en verdensnyhed af en pizzarestaurant, hvor det udelukkende er robotter, der står for at tilberede maden.

Få din pizza bagt af robotter i Paris

“Come for the show, stay for the pizza”, sådan sælges en pizza lavet af robotter. Det er ikke noget helt nyt, at robotter laver mad, men for det meste drejer det sig om retter, der er meget basale –  oftest er det stadig mennesker, der laver vores mad. Men i Paris er der åbnet et pizzeria, Pazzi Pizzeria, hvor det er robotter, der står for det hele.

Læs også: Heinekens robot køler øllene, mens den følger dig i hælene

Det er det første i verden af sin slags, og det er ganske imponerende. I en video af processen kan vi se, at det hele udføres af robotter. Det gælder alt fra at rulle dejen ud, smøre den ind i tomatsauce, samt få den ind og ud af ovnen. Butikkens ejer fortæller, at alt udover selve bagetiden tager omkring 45 sekunder, hvilket jo må siges at være ret hurtigt. Robotterne kan endda selve holde styr på bagetiden i løbet af dagen, efterhånden som dejen ændrer struktur.

80 pizzaer i timen

Ovnen på pizzeriaet kan bage seks pizzaer samtidig, så på en time kan det blive til omkring 80 pizzaer. Efter endt bagetid, tager robotten pizzaen ud og deler den i stykker, inden den lægger pizzaen i sin æske og sender den videre til en nummeret plads, hvor kunden kan hente den.

Butiksejeren har brugt omkring otte år på at udforske og udvikle robotten, men priserne for pizzaen koster faktisk det samme, selvom han sparer på personaleomkostningerne. Med i prisen medfølger dog oplevelsen. Priserne ligger mellem 7-14 euro.

Læs også: Nobelvinder: Kunstig intelligens kommer til at knuse mennesket