MG4 Electric kommer i billigere Nordic Edition

Den fuldelektriske MG4 Electric kommer nu i en ny Nordic Edition, der er 35.000 kroner billigere. Med den lavere pris følger dog et par kompromisser.

MG4 Electric kommer i billigere Nordic Edition

I midten af september løftede MG sløret for deres MG4 Electric, der er en helt elektrisk hatchback med et sportsligt design og en overkommelig pris. MG mente tilsyneladende, at endnu flere skulle have mulighed for at købe en MG4 Electric, for den er netop lanceret i en billigere variant. Her tager vi et kig på den nye MG4 Electric Nordic Edition.

Se også: Test af elbiler fra MG og andre mærker

MG4 Electric er 35.000 kroner billigere

MG4 Electric Luxury fik en herhjemme startpris fra 284.999 kroner, hvilket placerer den blandt de billigere elbiler på markedet. I denne variant får man blandt andet LED-lygter, elektrisk førersæde, digitalt førerdisplay, fuld sikkerhedspakke, varmepumpe og mere. Altså en ganske fin pakke med ekstraudstyr til prisen.

Den nye variant af MG4 Electric, den såkaldte Nordic Edition, er dog hele 35.000 kroner billigere. Den billigere pris på 249.000 kroner betyder dog, at man går på kompromis på et par områder.

MG4 Electric Nordic Edition
MG4 Electric i Nordic Edition

MG4 Electric Nordic Edition rækkevidde og opladning

Først og fremmest kommer den nye Nordic Edition med et mindre batteri. Det 64 kWh batteri er blevet til et mindre 51 kWh batteri, hvilket giver en kortere rækkevidde. Rækkevidden på den nye variant er teoretiske 85 kilometer kortere, altså op til 350 kilometer WLTP.

Derudover kommer den også med langommere opladning. AC-opladning på 3,6 kW og DC-opladning på 117 kW. Det giver en opladningstid fra 5 til 80 procent på 40 minutter. Luxury-varianten har til sammenligning 135 kW og 11 kW.

Udstyret er blandt andet LED kørelys, LED forlygter, LED baglygter, parkeringssensor i bag, tonede ruder, 16” stålfælge med kapsel, automatisk klimaanlæg, varme i forsæder, varme i rattet, Apple CarPlay & Android Auto, Bluetooth, iSmart Lite, 10,25” infotainmentskærm, 7” digital instrumentering, nøglefri adgang, automatisk start, mulighed for V2L, vognbaneskifteassistent (LCA), vognbaneassistent (LKA), vejbaneassistent (LDW), kø-assistent (TJA), Hastighedsassistent (SAS), Intelligent styring af langlys (IHC), Automatisk nødbremse (AEB) og adaptiv fartpilot (AEB).

Samme ydeevne

Hvad man derimod ikke går på kompromis med er ydeevnen. MG4 Electric Luxury kommer med en enkelt elektrisk motor med 170 hestekræfter (125 kW) at lege med. Det giver en anelse hurtigere acceleration, da det mindre batteri vejer lidt mindre. Der oplyses en 0-100 km/t på 7,7 sekunder og en tophastighed på 160 km/t.

Læs mere om MG4 Electric her