Android 4.1 Jelly Bean på vej ud til forbrugerne
Google holder hvad de lover, og sender nu Jelly Bean ud på sin første rejse, ud til de første forbrugere.
Alle med en Samsung Galaxy Nexus HSPA+ enhed, hvilket er den der bliver solgt herhjemme, kan nu se frem til at de kan få glæde af den nyeste Android software til deres enheder.
Ifølge en Google+ opdatering fra Googles Nexus side, så er opdateringen på vej ud til de første forbrugers telefoner.
Opdateringen vil blive udrullet over de kommende dage lover Google. Herefter vil opdateringen komme ud til resten af Galaxy Nexus ejerne, Nexus S, Motorola Xoom og Nexus 7 enhederne, skriver Google.
– Læs mere om Android 4.1 Jelly Bean
Jelly Bean bringer mange nye features med sig, blandt andet opdateret brugerflade, “project butter”, der giver en mere flydende oplevelse og meget mere.
Har du fået den nye opdatering tilsendt til din Galaxy Nexus enhed, så giv endelig en melding i kommentarfeltet herunder.