LG G6: Sådan lyder de første anmeldelser

De første udenlandske anmeldelser af LG G6 er blevet udgivet. Se her hvordan anmelderne tager imod topmodellen.

LG G6: Sådan lyder de første anmeldelser

Hvis der skal nævnes én god ting ved den ofte senere lancering af smartphones i Danmark end i udlandet, må det være, at de fleste anmeldelser er ude, inden telefonerne kan købes. Det er også tilfældet med LG G6, hvor LG i denne uge har givet grønt lys til at lade de første udenlandske anmeldere give deres dom over topmodellen.

Læs også: Hands-on med LG G6 – det her er fremtiden

Nu kan du derfor få et indblik i, hvad der falder i god jord hos anmelderne, og hvor der er plads til forbedring, hvis du går med overvejelser om at købe et eksemplar, når den lander i de danske butikker den 27. april med en pris på 5.799 kroner.

Nedenfor følger en opsummering af The Verge, Ars Technica, stuff.tv, Android Authority, SlashGear, PCMag og Android Centrals anmeldelse af LG G6.

LG G6
Foto: Theverge.com

The Verge: LG G6 er det første rigtige flagskib i 2017, og LG har gjort et godt stykke arbejde. Men i diskussionen om den bedste Android-smartphone er min anbefaling at vente og se, om Galaxy S8 har det sidste ord.

Det gode:

  • Smuk, stor skærm
  • Attraktivt design
  • God ydeevne

Det dårlige:

  • LG’s softwaredesign
  • Små tænd/sluk-knapper er besærlige
  • Kameraer er kun tilfredsstillende

Bedømmelse:
7,7 ud af 10

Læs hele The Verges anmeldelse af LG G6 her.

LG G6
Foto: Arstechnica.com

Ars Technica: Isoleret set er LG G6 fin. Det er en simpel telefon med et fedt, nyt design, der ikke tager nogen risiko og laver alle de samme gamle fejl, når det kommer til softwaren. Det er en telefon, vi har set en million gange før. LG har gjort et bemærkelsesværdigt stykke arbejde med at lytte til de klagepunkter over LG G5 og rette op på dem, men det flyttede kun G6 fra ”dårlig” til ”OK”.

Det gode:

  • Et smukt design. Små kanter gør det muligt for LG at pakke en stor skærm ind i en lille konstruktion
  • Always on-stemmekommandoer med Google Assistant
  • Månedlige Android-sikkerhedsopdaeringer (afhængig af teleselskab)

Det dårlige:

  • Langsomme store softwareopdateringer. LG lægger allerede ud med en gammel version af Android, og du bør regne med konstant at være en eller to opdateringer bagefter den seneste udgave af Android. Det vides ikke, hvor lang tid LG vil understøtte enheden med store opdateringer, da firmaet tidligere har prøvet at opgive enheder mindre end et år efter lanceringen
  • Glasbagsiden er skrøbelig
  • Udførelsen af de kurvede hjørner er akavet og grim. Bare gør den firkantet, hvis I ikke kan lave kurven ordentligt.
  • Prisen på $650-$750 er bare ikke konkurrencedygtig

Det rigtigt dårlige:
Beslutningen om at gå direkte imod Samsung Galaxy S8

Bedømmelse:
Ars Technica giver ikke bedømmelse.

Læs hele Ars Technicas anmeldelse af LG G6 her.

LG G6
Foto: Stuff.tv

stuff.tv: LG G6 satser hovedsageligt på de ting, som folk rent faktisk efterlyser – og slutresultatet ser ud til at være det bedste, LG nogensinde har lavet.

Det gode:

  • Smukt udseende takket være de supertynde kanter
  • Fortrinlig skærm med HDR og smart software til at bruge det nye skærmforhold ordentligt
  • Kamerakvaliteten er god i både standard og vidvinklet tilstand

Det dårlige:

  • Batteritiden er kun gennemsnitlig

Bedømmelse:
stuff.tv giver ikke bedømmelse.

Læs hele stuff.tv’s anmeldelse af LG G6 her.

LG G6
Foto: AndroidAuthority.com

Android Authority: LG’s tilbagevenden består i at gå tilbage til rødderne. Fra den unikke 18:9-skærm til dual-kameraet og overordnet fremragende design er der meget at synes om med LG G6, hvilket sætter standarden for flagskibstelefoner i 2017.

Det gode:

  • Glas/metalkonstruktion er fantastisk
  • Fremragende kamerakvalitet
  • Trådløs opladning i den amerikanske udgave
  • Sikker, flydende ydelse
  • Imponerende batteritid
  • 18:9-skærm er fantastisk
  • Tynde skærmkanter
  • IP68-støv- og vandbestandig
  • Udvidelse med microSD-kort som standard

Det dårlige:

  • Højttaler er svag
  • Kun én konfiguration af lagerplads i de fleste lande
  • Ikke-udskifteligt batteri modsat tidligere LG-telefoner
  • Glas samler fingeraftryk og støv

Bedømmelse:

  • Batteri: 8,8 ud af 10
  • Skærm: 9,1 ud af 10
  • Kamera: 9,2 ud af 10
  • Ydelse: 9 ud af 10
  • Software: 9 ud af 10
  • Design: 9 ud af 10
  • Samlet bedømmelse: 9 ud af 10

Læs hele Android Authoritys anmeldelse af LG G6 her.

LG G6
Foto: Slashgear.com

SlashGear: På nuværende tidspunkt viser LG G6 sig som et rationelt, kompetent bud på et Android-flagskib. Hvor Galaxy S8 er mere prangende, vil LG’s dual-kameraer med rette appellere til fotografer. Tilføj et flot design og eftertænksomme beslutninger om hardware og software, og du har en af de førende Android-telefoner i 2017.

Det gode:

  • 18:9-skærm gør LG G6 nem at holde
  • Godt kamera
  • Vidvinklet kamera er brugbart og usædvanligt

Det dårlige:

  • Design er sobert
  • Ingen Quad DAC eller 64 GB lagerplads i USA
  • Det meste videostreaming er stadig 16:9-format

Bedømmelse:
8 ud af 10

Læs hele SlashGears anmeldelse af LG G6 her.

LG G6
Foto: PCMag.com

PCMag: Den 5,7” store LG G6 slår et slag for fans af telefoner, der kan betjenes med én hånd, som gemmer på den største skærm den kan rumme i en konstruktion, der er smal nok til, at man kan holde den komfortabelt.

Det gode:

  • Fremragende formfaktor til enhåndsbetjening
  • Dual-kameraer bagpå
  • HDR-skærm
  • Vandtæt
  • microSD-kort

Det dårlige:

  • Processor vil muligvis være bagefter kommende flagskibe
  • Skærmen kunne være mere lysstærk
  • Mærkeligt skærmforhold

Bedømmelse:
PCMag giver ikke bedømmelse.

Læs hele PCMags anmeldelse af LG G6 her.

LG G6
Foto: Androidcentral.com

Android Central: LG opnår sit mål om at pakke en balanceret, kraftfuld Android-oplevelse ind i en mere lommevenlig formfaktor. Men vi får se, om LG G6 er et ægte flagskib, der kan konkurrere med den kommende Galaxy S8. LG G6’s succes vil afhænge af dets prisskilt og hvordan konkurrencen måler sig.

Det gode:

  • Attraktivt design + fantastisk byggekvalitet
  • Rask ydelse
  • Meningsfulde softwareændringer til at udnytte 2:1-skærmen
  • Gode billeder ved lav belysning
  • Sjove funktioner med det vidvinklede kamera

Det dårlige:

  • Galasbagside er tilbøjelig til at blive ridset
  • Skærmens kurvede hjørner passer ikke til kanterne
  • Kun 32 GB i de fleste lande
  • Trådløs opladning kun i USA

Bedømmelse:
Android Central giver ikke bedømmelse.

Læs hele Android Centrals anmeldelse af LG G6 her.

Sidste nyt om Smartphone

Tematikken er stadig aktuel. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 4/4/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden om OnePlus 3T hitter hos teleselskabet 3Klik her for artiklen.. Seneste nyt om emnet kan du finde her.