Microsofts Surface Duo kommer allerede til juni

For at undgå en lancering lige oven i Samsuns Galaxy Fold 2, haster Microsoft angiveligt frigivelsen af deres nye foldbare telefon med Android igennem.

Microsofts Surface Duo kommer allerede til juni

COVID-19-pandemien er mere end én gang faldet sammen med Microsofts planer og har blandt andet tvunget virksomheden til at udsætte sin Windows 10X-lancering. Man skulle dermed tro, at den meget eftertragtede Surface Duo Android-enhed også er blevet forsinket, men ifølge en ny rapport kan virksomheden faktisk være foran planen.

Det viser sig nemlig, at Microsoft angiveligt skynder sig med at annoncere den nye enhed, så den er ude tidligere end Samsungs bud på en foldbar telefon, Galaxy Fold 2, der kommer den 5. august.

Hvis rygterne holder stik, vil det betyde, at offentliggørelsen vil ske i løbet af de kommende uger, så Microsoft har tid nok til at opbygge efterspørgsel og hype inden frigivelsen.

Det er selvfølgelig svært at verificere rapporten, og Microsoft har stadig ikke annonceret nogen ændringer i sine planer, som egentlig var en lancering i fjerde kvartal af 2020. Her på Mobilsiden holder vi selvfølgelig et vågent øje, og opdaterer så snart der er nye oplysninger.

Læs også: Microsoft overrasker med foldbar Android-mobil

Om Microsoft Surface Duo

Ligesom vi kender det fra Huawei Mate Xs og Samsung Galaxy Fold , så foldes Microsofts skærm ikke, men er delt i to skærme på hver 5,6 tommer.

Hver skærm kan køre to forskellige apps på samme tid, og Duo kan laves om til liggende tilstand, så det ene display for eksempel kan bruges som tastatur eller spilcontroller.

Den foldbare telefon er udstyret med et Snapdragon 855-chipsæt og Googles Android-software. Android-versionen i Duo ligner en light-udgave af Microsofts nye Windows 10X, og så skulle hængslerne på Surface Duo kunne dreje 360 grader, så skærmene kan være på både enhedens inder- og yderside.

Læs også: Microsoft må igen handle med Huawei