Den kommende Samsung Galaxy S24-serie er på vej i løbet af den næste måneds tid. Opgraderinger vil der være masser af. Der er eksempelvis fokus på AI, og så fortæller rygterne, at der vil være en bedre skærm samt forbedret kamera i den kommende Galaxy S24-serie.
Vi dykker her ned i alt, hvad der er værd at vide om den kommende Galaxy S24-serie.
Læs ogsåSamsung Galaxy S23 FE klar til salg – men er prisen god nok?
Flad skærm og ramme af titanium
Rygterne går på, at Samsung Galaxy S24-serien vil have et helt fladt design. Dette gør telefonerne billigere at producere og gør dem også mere robuste. Mange brugere foretrækker også en helt flad skærm frem for de kurvede skærme, som giver genskin og besværliggør berøring af skærmens yderste kanter en smule.
Samsung vil efter sigende også gå i Apples fodspor og konstruere rammen på flagskibet Galaxy S24 Ultra af det mere hårdføre titanium i stedet for rustfrit stål. Titanium er et meget stærkt og let materiale, som kan give mere holdbare og lettere mobiltelefoner. På samme tid er det dog at forvente, at det vil hæve prisen en smule.
Galaxy S24 og S24+ ventes fortsat at anvende en ramme af aluminium.
Læs ogsåRygte: Samsung går i Apples fodspor med Galaxy S24 Ultra
Forskel i ydeevne i Galaxy S24-serien
Der er desværre dårlige nyheder for kunder i Europa, som gerne vil have fingrene i den nye S24-serie fra Samsung. Rygterne går nemlig på, at S24 og S24+ vil have Samsungs egen Exynos-chip og ikke den nyeste chip fra Qualcomm, som vi ellers så det med S23-serien.
Det kan have betydning for ydeevnen og måske også for AI-mulighederne i Samsung Galaxy S24 og S24+. Samsung Galaxy S24 Ultra forventes dog at blive lanceret med den nye Snapdragon 8 Gen 3 fra Qualcomm, som yder bedre end Samsungs pendant.
Læs ogsåSamsung Galaxy S24 og S24+ bliver langsommere end S24 Ultra
Stort fokus på AI
Et af de største fokusområder for Samsung i den kommende Galaxy S24-serie er AI. Takket være den nye Snapdragon 8 Gen 3-chip fra Qualcomm, som giver helt nye muligheder for AI og tilmed har vist sig at overgå Apples A17 Pro-chip, vil der være en række nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien. Især Galaxy S24 Ultra ventes at få AI-opgraderinger.
Læs ogsåSamsung lancerer Gauss – generativ AI først til Galaxy S24

Samsungs AI-tjeneste vil koste penge
Læs ogsåAI forbruger lige så meget strøm som Danmark om året
Dobbelt op på lagerplads
Læs ogsåSamsung Galaxy S23 Ultra skal være den bedste kameramobil
Forbedret skærm og kamera
Selvom de udvendige ændringer formentlig bliver i den mindre afdeling, er der ifølge de seneste rygter stadig blevet plads til en forbedret skærm og et bedre kamera.
Hvor der for mange år siden blev konkurreret hårdt om at opnå den højeste skærmopløsning, konkurrerer mobilproducenterne i dag på skærmopløsning.
Med Galaxy S24 Ultra vil lysstyrken angiveligt blive forbedret fra 1.750 nits i sidste års Ultra-model til 2.600 nits i Galaxy S24 Ultra. Det betyder kort fortalt, at skærmen uden problemer vil kunne bruges i direkte sollys – selv på den varmeste sommerdag.
Kameraerne i Galaxy S24 Ultra står også til at blive opgraderet. For eksempel vil 8K-videooptagelse og portrætfotos få 5 gange zoom, ligesom stabiliseringen også er forbedret. Det forventes, at Galaxy S24 Ulta vil bevare de tre sensorer på henholdsvis 200, 12, og 10 megapixel.
Læs ogsåSamsung Galaxy S24 ligner iPhone 15 på en prik
Samsung Galaxy S24-serien: Mulig pris i Danmark
På trods af den lange række af opgraderinger forventes det, at priserne på Samsung Galaxy S24-serien vil være de samme, som vi så med S23-serien.
Det vil med andre ord betyde, at den vejledende pris på Samsung Galaxy S24 vil være fra 7.499 kroner. Samsung Galaxy S24+ står til at koste fra 9.499 kroner, mens den ypperste Samsung Galaxy S24 Ultra vil koste fra 10.999 kroner.
Læs ogsåNye billeder afslører designet på Samsung Galaxy A55
Hvornår kommer Samsung Galaxy S24?
Ifølge rygterne vil Samsung Galaxy S24-serien blive lanceret den 12. januar 2024. Igennem de seneste år er lanceringsdatoen for Samsungs S-serie blevet rykket tidligere tidligere frem på året. Samsung Galaxy S22-serien blev eksempelvis lanceret den 9. februar 2022, mens S23-serien blev lanceret 1. februar i år.
Og næste år ser Galaxy S24-serien altså ud til at blive annonceret endnu tidligere.
Læs ogsåInsiderviden: Samsung Galaxy S24 lanceres til januar







