Windows Phone på vej i glemmebogen
Med flere og flere forskellige enheder satser en del firmaer på at gøre overgangene lettere, og Microsoft er et af dem. De vil gerne køre Windows på alle deres enheder, og det betyder, at Windows Phone må lade livet.
Apple kalder det ‘Kontinuitet’, når iOS og OS Yosemite skal spille sammen, men Microsoft vil blot tage Phone-delen ud af Windows Phone, så Windows 9 kommer til at køre på både PC og smartphone.
Læs også: Nokia løfter sløret for kommende “Lumia Denim” kameraopdatering
Dette skifte kunne blandt andet læses ud af, at Microsoft nedlægger supporten til Internet Explorer 8, og på den måde tvinge brugerne over på de nyere versioner.
The Verge har også lagt mærke til, at i de fleste nye reklamer i USA nævner Microsoft ikke Windows Phone, og den version af HTC One (M8), der har smidt Android væk, har også fået navnet HTC One (M8) for Windows. Altså ikke Windows Phone.