5 bedste alternativer til Tesla Model 3

Tesla Model 3 er den mest populære sedan blandt elbiler i Danmark, men er den også det bedste valg? Se de fem bedste alternativer til Tesla Model 3.

5 bedste alternativer til Tesla Model 3

Kigger du på elbil, er der stor sandsynlighed for, at du har en Tesla Model 3 med overvejelserne. Den er en af de mest solgte elbiler, men der er mange gode alternativer til Model 3, som du bør overveje.

I denne guide tager vi et kig på de fem bedste alternativer til Tesla Model 3, med de styrker og fordele som disse byder på.

Med en bedømmelse på 81 ud af 100 er Tesla Model 3 en af de bedste sedaner til prisen. Det betyder dog ikke, at at Model 3 er det bedste valg.

Herunder kan du se de fem bedste alternativer til Tesla Model 3 – alle af typen sedan. Se også, hvor og hvordan alternativerne er bedre end Model 3.

Se også: De bedste elektriske sedaner i Danmark

Hyundai Ioniq 6

Hyundai Ioniq 6. Foto: Mobilsiden.dk

Med en bedømmelse på 80/100 (virkelig god) scorer Hyundai Ioniq 6 næsten lige så højt som Tesla Model 3 i test.

Ioniq 6 er en yderst rummelig og komfortabel sedan, der byder på en meget lang rækkevidde, god interiørkvalitet og et iøjnefaldende design, som man enten elsker eller hader.

I forhold til Model 3 byder Ioniq 6 på lidt mere benplads på bagsædet, meget hurtigere opladning (10-80 % på 18 minutter), længere garanti og mulighed for vehicle-to-load (V2L). Ioniq 6 har også Android Auto og Apple CarPlay.

Læs test af Hyundai Ioniq 6.

  • Rækkevidde: 583-614 km
  • Ladetid: 10-80 % på 18 min.
  • Ydeevne: 168-239 kW (229-325 hk)
  • Bagagerumsplads: 401 liter
  • Pris: Fra 294.995 kr.
  • Privatleasing: Fra 1.995 kr./md. (49.995 kr. i udbetaling)

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Hyundai Ioniq 6

BYD Seal

BYD Seal. Foto: Mobilsiden.dk

Et andet alternativ til Tesla Model 3 er BYD Seal, der er en rummelig og meget komfortabel sedan med masser af udstyr.

Seal er lidt 20.000 kr. dyrere end Tesla Model 3, men har til gengæld også 57 km længere rækkevidde i basismodellen.

I forhold til Tesla Model 3 byder Seal på en blødere og mere komfortabel undervogn, mere benplads på bagsædet, længere garanti og understøttelse af Android Auto og Apple CarPlay. Og ikke mindst en infotainmentskærm, der med et tryk på en knap drejer 90 grader.

Læs test af BYD Seal.

  • Rækkevidde: 520-570 km
  • Ladetid: 10-80 % på 35 min.
  • Ydeevne: 230-390 kW (313-530 hk)
  • Bagagerumsplads: 400 liter (1.440 liter med nedfældede bagsæder) + frunk på 53 liter
  • Pris: Fra 319.995 kr.
  • Privatleasing: Ikke tilgængelig

Se også: Pris, specifikationer og billeder af BYD Seal

Mazda 6e

Mazda 6e

Mazda 6e er et oplagt alternativ til Tesla Model 3. Den får bedømmelsen 74/100 (god) i test og er en flot og velbygget elbil med masser af udstyr.

Prismæssigt er Mazda 6e fuldstændig på niveau med Model 3, men Mazdaens rækkevidde kan ikke helt matche den lange rækkevidde i Model 3. Ladetiden i Standard Range-modellen er konkurrencedygtig, men meget lang i Long Range-modellen.

Mazda 6e kommer med utrolig meget standardudstyr, men ikke helt på niveau med Tesla Model 3. Til gengæld får du markant bedre byggekvalitet – hvis du altså kan affinde dig med, at Mazda 6e er bygget i Kina ligesom Tesla Model 3.

Læs test af Mada 6e.

  • Rækkevidde: 479-552 km
  • Ladetid: 10-80 % på 24-47 min.
  • Ydeevne: 245-258 kW (180-190 hk)
  • Bagagerumsplads: 466 liter (1.074 liter med nedfældede bagsæder)
  • Pris: Fra 299.990 kr.
  • Privatleasing: Fra 3.695 kr./md. (39.995 kr. i udbetaling)

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Mazda 6e

Volkswagen ID.7

Volkswagen ID.7

Har du brug for mere plads end i en Tesla Model 3, er Volkswagens ID.7 et af de bedste alternativer. Volkswagen ID.7 er en yderst rummelig og komfortabel familiebil med lang rækkevidde.

I forhold til Tesla Model 3 har Volkswagen ID.7 mere plads, højere komfort, længere garanti, trådløs Android Auto og Apple CarPlay.

Læs test af Volkswagen ID.7.

  • Rækkevidde: 586-698 km
  • Ladetid: 10-80 % på 26-28 min.
  • Ydeevne: 210-250 kW (286-340 hk)
  • Bagagerumsplads: 532 (1.586 liter med nedfældede bagsæder)
  • Pris: Fra 399.995 kr.
  • Privatleasing: Fra 3.995 kr./md. (45.000 kr. i udbetaling)

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.7

Hongqi EH7

Det sidste alternativ til Tesla Model 3 er Hongqis elektriske sedan, EH7, som får bedømmelsen 75/100 (god). Hongqi EH7 er 50.000 kr. dyrere, men byder også på flere opgraderinger.

For det første bruger den et 800 volt batterisysem, som giver lynhurtig opladning. Du får også høj ydeevne og masser af udstyr, men knap så meget plads i bagagerummet. Og selv om du får Android Auto og Apple CarPlay, er softwaren slet ikke på højde med den, du finder i Tesla Model 3.

  • Rækkevidde: 510-655 km
  • Ladetid: 10-80 % på 20 min.
  • Ydeevne: 253-455 kW (344-619 hk)
  • Bagagerumsplads: 420-1.263 liter
  • Pris: Fra 349.990 kr.
  • Privatleasing: Ikke tilgængelig

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Hongqi EH7

Perspektivering

Udvalget af elektriske sedaner vokser stille og roligt. Vil du se flere sedaner? Sammenlign priser og specifikationer på alle sedaner.

Vi anbefaler:
Sammenlign elbiler på pris og bedømmelse
Hvilke elbiler er bedst i test?
De billigste elbiler i Danmark